Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Nick Cave And The Bad Seeds
Nocturama (Collector's Edition part 4)

Mute Records | Udkom 10. august 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Cave ved en korsvej på gedigen genudgivelse

Der synes at herske en udbredt konsensus om, at Nocturama fra 2003 er blandt de svageste albumudspil fra Nick Cave, og sandt er det da også, at vi her på det nu genudgivne album hører lyden af en sangskriver og musiker i færd med at finde en ny kurs efter at have overgået sig selv tre gange i træk. Sange som åbneren Wonderful Life, Rock of Gibraltar og ikke mindst højdepunktet He Wants You er således ekkoer af de to forgængeres store kærlighedssange, mens udladninger som Bring it On og Babe, I'm on Fire indvarsler den halstarrige helvedesblues, som siden fandt sit formaliserede outlet i Grinderman-projektet. 

Når man lytter til sange som de nævnte – eller de næsten endnu bedre outtakes, som også er inkluderet – klinger "svageste album" dog underligt hult, for selvom albummet ikke er noget hovedværk, er det altså stadig høj, høj klasse, og de fire stjerner skal således kun forstås som Cave målt ud fra sin egen målestok.

Ligesom på de øvrige udspil i den fornemme Collector's Edition-række får vi ud over originalalbummet en lille dokumentarfilm, hvor mere eller mindre relevante folk kommenterer albummet, foruden to musikvideoer og fem outtakes, som dog allerede foreligger på B-sides & Rarities (2008). At de er placeret på dvd'en frem for på pladen er lidt irriterende, og så har kortfilmen ikke danske undertekster; det må dog siges at være absolutte petitesser i det store billede.

Følg Nick Cave And The Bad Seeds tryk på hjertet

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Jeg har nu altid været glad for det album. Efter min mening er der kun et par knapt så gode sange. De næsvnte sange i nem
0
Og så prøver jeg igen...

Jeg har nu altid været glad for det album. Efter min mening er der kun et par knapt så gode sange. De nævnte sange i anmeldelsen er i hvert fald forrygende.
0
"...efter at have overgået sig selv tre gange i træk."

Så anmelder mener, at "No More Shall We Part" er bedre end "The Boatman`s Call", som så igen skulle være bedre end "Murder Ballads"?!?

Cave/Bad Seeds har ikke lavet en rigtig go plade siden Murder Ballads, som til gengæld er en af deres fineste overhovedet.
Boatman`s Call havde sine momenter, men også fornemmelsen af en kunstner,der havde mistet sine primære inspirationskilder (junk og desperat sortsyn).
No More Shall We Part var startskuddet til Cave`s indtil videre ti+-årige uinspirerede, kunstnerisk fallerede deroute, hvor "Nocturama" og den tåkrummende midlife crisis Grinderman står som pinagtige lavpunkter.
Jeg udfordrer jer til at høre hans plader med Birthday Party, høre Bad Seeds pladerne "The Firstborn Is Dead", "Your Funeral My Trial", "Tender Prey", "Henry`s Dream", "Let Love in" og "Murder Ballads", og være uenige med mig!

Jeg elsker Cave/Bad Seeds til og med Murder Ballads, måske Boatman`s Call, har gjort det gennem tyve+ år, men jeg tror aldrig han er i stand til at vende tilbage til formen, ihvertfald ikke baseret på de seneste 10-15 års udgivelser, som for de bedstes vedkommende er ligegyldige.

...syntes jeg.
0
Kender udemærket de værker du lister op, men er helt enig med anmelder her. "The boatman´s call" og "No more shall we part" er klart hovedværkerne. Når det er sagt, er jeg enig i, at Caves tidligere værker er langt mere interessante end hans senere.

... Synes jeg ;)
0
#4: +1. Forstår slet ikke, at nogen kan rangere Murder Ballads over Boatman's Call eller Nowhere... – Murder Ballads har et fint koncept kørende for sig og masser af gode sange, men samlet set er den slet ikke TÆT på de andre to.
0
3# Jeg er uenig med dig. Man skal jo tage mange ting med i betragtningen. Boatman's call lavede han efter brudet med PJ Harvey, som tog hårdt på ham. No more shall we part er hans først album som clean, hvilket det bærer meget præg af, hvis man lytter til hans tekster. Og det er nogle helt igennem fankrstiske tekster han har fået lavet til den plade. Det er virelig et mesterværk. Men jeg er enig i at hans plader fra Birthday Party og til Murder ballads (det album var iføge Cave selv lavet som et afbræk fra deres sidste plader)er virkelig fede. Især Henry's dream hvor han nok virkelig får slået sit navn fast som en meget meget dygtig tekstforfatter. Og når du nævner han primær inspirationskilder, så mangler du virkelig religion! Og den har han stadig.
Om Grinderman er et lavpunkt er vel en smagssag. Jeg er også selv mere til The bad seeds. Og Grinderman dannede de fordi de gerne ville lave noget garagerock, hvilket de har lavet, og de har lavet det godt. Det er 2 rigtig fede plader, der slet ikke kan sammenlignes med Nick Csve & the bad seeds, da det er 2 vidt forskellige projekter.
Som med alle andre kunstnere er der perioder i ders liv der spiller en rolle for deres plader, og der er der samme med Cave. Men der er naturligvis helt iorden man bedre kan lide det gamle end det nye. Men at sige at No More Shall We Part er starten på en nedtur er jeg helt uenig i. Det er en skift, som man kan holde af eller ej. Men det er stadig formidabelt. Inden for den genre og vej de er gået.
0
"No more..." er Cave's mesterværk! Men Murder Ballads er også fremragende. Generelt er jeg glad for alle plader BORTSET fra Nocturama, som kun bliver holdt oppe af "Babe I'm on Fire". Jeg mener også Cave selv har udnævnt den til lavpunkt.

Som Stagger Lee hentyder til, så var Cave ikke clean under "Boatman's Call" (efter sigende skrevet mere eller mindre samtidig med "Murder Ballads").
Der er i øvrigt rigeligt med sortsyn og kynisme på "No more...".

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

NICK CAVE AND THE BAD SEEDS: DIG LAZARUS DIG
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Nick Cave and The Bad Seeds: The Road to God knows where/ Live at The Paradiso (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce