Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Wild Nothing
Nocturne

Bella Union/Cooperative Music | Udkom 27. august 2012
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Fortsat en mester udi labert udflydende indiepop

Amerikanske Jack Tatum alias Wild Nothing fik sig et betragteligt og aldeles fortjent gennembrud, da han i 2010 albumdebuterede med den svævende shoegaze-sag Gemini. Nu er manden tilbage med fuldlængde-værk nummer to, og det er der kun grund til at glæde sig over, for Tatum holder niveauet på denne fornemme lækkerbisken af et album, der helt overordnet fremstår en anelse mere veldrejet og perfektioneret end etteren.

Vi er fortsat ude i et let og luftigt indiepop-univers indsmurt i labert udflydende synths, ringlede og dvaske guitarlinjer, dovent nærværende sang og ikke mindst stribevis af smækre og øjeblikkeligt fængende melodier. Virkemidlerne er ikke voldsomt varierede albummet igennem, men det er dog så tilpas alsidigt, at man aldrig tilnærmelsesvis lulles i søvn af de drømmende kompositioner. På et gennemgående stærkt album hører den storladent insisterende Through The Grass, den eftertænksomme Only Heather med det så herligt opskruede tempo og den vokalmæssigt ekstraordinære perle Disappear Always til de ypperste skæringer.

Følg Wild Nothing tryk på hjertet

Wild Nothing: Empty Estate
11-05-2013 (anmeldelse)
Wild Nothing til Voxhall
06-05-2011 (nyhed)
Wild Nothing til Vega
05-05-2011 (nyhed)
Wild Nothing: Gemini
21-09-2010 (anmeldelse)
Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Du har ret, Pelle. Det er et dejligt album.

Kasper
Indiemusik.dk

Log ind for at kommentere.