Fortsat en mester udi labert udflydende indiepop

Amerikanske Jack Tatum alias Wild Nothing fik sig et betragteligt og aldeles fortjent gennembrud, da han i 2010 albumdebuterede med den svævende shoegaze-sag Gemini. Nu er manden tilbage med fuldlængde-værk nummer to, og det er der kun grund til at glæde sig over, for Tatum holder niveauet på denne fornemme lækkerbisken af et album, der helt overordnet fremstår en anelse mere veldrejet og perfektioneret end etteren.

Vi er fortsat ude i et let og luftigt indiepop-univers indsmurt i labert udflydende synths, ringlede og dvaske guitarlinjer, dovent nærværende sang og ikke mindst stribevis af smækre og øjeblikkeligt fængende melodier. Virkemidlerne er ikke voldsomt varierede albummet igennem, men det er dog så tilpas alsidigt, at man aldrig tilnærmelsesvis lulles i søvn af de drømmende kompositioner. På et gennemgående stærkt album hører den storladent insisterende Through The Grass, den eftertænksomme Only Heather med det så herligt opskruede tempo og den vokalmæssigt ekstraordinære perle Disappear Always til de ypperste skæringer.