Anmeldelse / Live / Fredag d. 10-08-2012 kl. 11:10

Miike Snow
Smukfest, Bøgescenerne, Skanderborg,
torsdag d. 9. august 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Steffen Jørgensen (http://photo.jint.dk)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Groovy og eftertænksom elektropop af den mere fantasifulde slags

+ Se hele galleriet

Den svensk-amerikanske elektropoptrio Miike Snow havde fået den lidt utaknemmelige opgave at forsøge at holde gang i festen foran Bøgescenerne efter Blurs fremragende koncert. Mellem de to koncerter havde en del publikummer forladt området, så man uden problemer kunne komme helt op foran og dermed tage gruppens særegne lineup nærmere i øjesyn. Midt på scenen stod et enormt og tilsyneladende hjemmebygget instrument, som lignede en mellemting mellem et keyboard-setup og en xylofon, med en række plader, der viste sig at skulle aktiveres af trommestikker. Instrumentet bar Miike Snows logo, en kanin med gevir, og blev betjent af den ene af de to musikalske bagmænd i Miike Snow, mens den anden spillede keyboard, om end de nogle gange begge var i aktion på det særegne apparat.

Live er Miike Snow fem personer. Foruden de to programmører og producere, svenske Christian Karlsson og Pontus Winnberg og den faste sanger, amerikanske Andrew Wyatt, er de en keyboardspiller og en trommeslager, og de fem personer kom stilfuldt ind på scenen iført sorte hættejakker, sorte bukser og til dæmpet og stemningsfuld belysning i form af en række pærer på bagscenen.

Gruppen lagde ud med "Enter The Joker's Liar" med Andrew Wyatt på flot falsetvokal, der senere gik ned i fuldt register. Nummeret begynder afdæmpet og æterisk med blot keyboard og vokal, men udvikler sig undervejs til en mere dansabel sang med pumpende, synkoperede trommer, synthbas og fyldige keyboardflader. En opbygning, der var kendetegnende for adskillige af aftenens sange, hvilket gjorde koncerten en anelse monoton i længden, men sangene i sig selv var udmærkede, kompositorisk fantasifulde og musikalsk detaljerige, selvom de fleste toner og lyde kom fra forskellige keyboards. Andrew Wyatt spillede dog også lidt autoharpe undervejs.

Mellem dansegulv og melankoli

Andrew Wyatts fyldige og udtryksfulde vokal bevægede sig ubesværet mellem falset og og fuldt register. Blandt koncertens højdepunkter var "Burial" og "Pretender", der begge både omfavnede melankoli og kærlighed til dansegulvet, den mere afdæmpede og eftertænksomme "Sans Soleil" og den anderledes groovy og energiske "Paddling Out", hvis 90'er-dance-keyboard-intro sender tankerne i retningen af Spleen United-numre som "Suburbia" og "Days Of Thunder". Andre steder giver Miike Snows musik associationer til et navn som When Saints Go Machine, der ligeledes spiller elektropop af den mere kreative slags og også har en sanger, der er sikker i falsetten. Publikum var efterhånden blevet større, og mange foran Bøgescenerne klappede feststemt med.

De to musikalske bagmænd i Miike Snow, Christian Karlsson og Pontus Winnberg, har i øvrigt også – under navnet Bloodshy & Avant – arbejdet som sangskrivere og producere for en lang række internationale topnavne, blandt andre Madonna, Britney Spears, Kylie Minogue og mange flere. De har eksempelvis været medskabere af Britney-hittet "Toxic" og ved derfor, hvordan man skruer en god popsang sammen. Erfaringen skinner tydeligt igennem hos Miike Snow, hvor de gode melodier er i fokus, men samtidig virker gruppen mere legesyg og mindre mainstream-orienteret end mange af sangskrivernes mere poppede samarbejdspartnere.

Efter en god time lukkede og slukkede Miike Snow med den staccato- og offbeat-groovy debutsingle "Animal", endnu et catchy nummer, som atter spredte god stemning, og dermed var festen tilbage på sporet i bøgeskoven. Der er altså stadig noget med svenskere og popmusik.