Anmeldelse / Live / Fredag d. 10-08-2012 kl. 21:13

Mike And The Mechanics
Smukfest, Bøgescenerne, Skanderborg,
fredag d. 10. august 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Per Lange

GAFFA		4 stjerner
Læserne		3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Et forynget og revitaliseret Mike And The Mechanics skabte god stemning med både egne sange og godbidder fra Genesis

Jeg indrømmer det blankt, kære læser. Det var indtil for nylig sluppet ganske under min radar, at engelske Mike And The Mechanics for et par år siden blev gendannet med nye medlemmer og sidste år udgav albummet "The Road". Men det gjorde de altså, og nu havde de fundet vej til årets Smukfest. Jeg fornærmer dog næppe nogen ved at sige, at det er nogle år siden, at gruppen for alvor hittede. Vi skal tilbage til 1995, hvor "Over My Shoulder" blev spillet i radioen igen og igen i store dele af verden, og herhjemme kan man stadig høre den hyppigt på P4.

Undertegnede havde forventet et lettere bedaget orkester, men det skulle vise sig, at de mange nye medlemmer havde revitaliseret bandet. Eneste oprindelige medlem er kapelmester, guitarist og bassist Mike Rutherford, der i sin tid grundlagde gruppen, mens hans anden arbejdsgiver, Genesis, holdt pause. Nu er Genesis efter alt at dømme fortid, og Rutherford har dermed atter god tid til at fokusere på sine mekanikere.

De to sangere, canadiske Tim Howar og engelske Andrew Roachford har afløst Paul Carrack, der nu koncentrerer sig om sin solokarriere, og det er et ganske godt bytte. Begge vokalister er mere soulorienterede end Carrack og synger glimrende – Howar lidt mere nasalt end Roachford, men begge har fyldige og udtryksfulde stemmer. Andrew Roachford huskes måske fra gruppen Roachford, som hittede solidt tilbage i 1989 med det groovy soul-rock-nummer "Cuddly Toy" og har udgivet en stribe album op gennem 90'erne, ligesom Andrew Roachford har udsendt soloplader.

Musikalsk sammenskudsgilde

"Cuddly Toy" var også på aftenens sætliste, der fremstod som lidt af et sammenskudsgilde med højdepunkter fra såvel Mike And The Mechanics' bagkatalog som Genesis' og Roachfords. På det ene side illustrerede det, at Mike & The Mechanics i sig selv dårligt har hits nok til at fylde en hel koncert. På den anden side – når både Rutherford og Roachford har en stor andel i henholdsvis Genesis' og Roachfords sange, hvorfor så ikke spille dem?

Derfor fik vi Genesis-klassikere som "Throwing It All Away", "Follow You Follow Me" og "I Can't Dance" og Roachfords førnævne "Cuddly Toy", men trods alt også en stribe regulære Mike And The Mechanics-numre. Tim Howar og Andrew Roachford skiftedes til at være i front på de respektive sange, og de gjorde det udmærket. Kapelmester Mike Rutherford, bandets både ældste, højeste og mest slanke bandmedlem, forholdt sig i store dele af koncerten temmelig passivt både musikalsk og visuelt og nøjedes over lange stræk med at spille solid rytmeguitar og overlod flere soloer til den anden guitarist og bassist, Anthony Drennan. Fra tid til anden fik vi dog en lille, effektiv solo, ligesom Rutherford stod for det karakteristiske, skarpe guitarriff i Genesis-hittet "I Can't Dance".

Ud over Genesis-klassikerne var højdepunkterne Mike And The Mechanics-hittene "Silent Running", balladen "The Living Years" – hvor originalens lovligt svulstige børnekor dog var bibeholdt som et lidt irriterende præindspillet element – den energiske "All I Need Is A Miracle" og naturligvis storhittet "Over My Shoulder". Det overvejende ganske modne publikum både klappede, sang med og svajede med hænderne, stemningen var god blandt bøgetræerne, og både Tim Howar og Andrew Roachford arbejdede hårdt for at piske stemningen op – med succes.

Musikalsk er der ikke den mindste kant over Mike & Mechanics, der er rendyrket melodisk pop-rock med et strejf af soul og befinder sig meget tættere på Phil Collins' strømlinede soloplader end Genesis i deres mere progressive og eksperimenterende øjeblikke. Sangene er dog fine, og med to gedigne vokalister i front, en erfaren kapelmester på sidelinjen samt et gedigent orkester i ryggen har Mike & The Mechancis stadig relevans i 2012. Også i Skanderborg.