Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Lørdag d. 11-08-2012 kl. 15:12

Refused
Øyafestivalen, Oslo,
fredag d. 10. august 2012

Anmeldt af Nikolaj Jonas Blegvad
Foto: Nikolaj Jonas Blegvad
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Det aldrende hardcore-punkband er stadig sikre på, at musik kan ændre verden

I samme sekund som tæppet falder foran Sjøsiden-scenen, bryder punktonerne frem fra de super energiske Refused med den atletiske og jakkesætsklædte forsanger Dennis Lyxzén, der svinger både håret, mikrofonen og sig selv rundt. Første nummer er "Worms of the Senses/Faculties of the Scull" fra bandets tredje og seneste album "The Shape of Punk to Come: A Chimerical Bombination in 12 Bursts", som de udgav i 1998.

En person blandt publikum har kastet noget op på scenen, som viser sig at være en badge med skriften "Free Pussy Riot". Lyxzén benytter pausen med numrene til at udtrykke sin og bandets sympati og støtte til de fængslede russiske punkmusikere. Refused er et politisk band med klare holdninger, hvilket den svedende forsanger også giver udtryk for lidt længere inde i den kogende koncert, da han fortæller om "my old friend Patti Smith", der engang har sagt, at "rock n' roll is supposed to liberate". Han uddyber dette, da han siger: "Vi vil ikke være soundtrack til svennebananfest. Selv efter 15 år tror vi på, at musik kan ændre verden!".

Refused er et band, der har sat sine tydelige spor indenfor hardcore og post-hardcore, og det britiske magasin Kerrang har påstået, at bandet "truly redefined the boundaries of modern punk". De er bestemt heller ikke et punkband i klassisk forstand. De leger med forskellige genrekonventioner og mikser blandt andet elektroniske elementer ind i deres punk, og de har flere lange passager med drømme- og jam-agtige sessions undervejs i koncerten.

Punkbandet fra den svenske by Umeå spiller intenst, vanvittig højt og hårdt, og det har bestemt ikke været nogen dårlig idé at genforene det gamle band, der har eksisteret siden 1991. De kan stadig deres kram, og selv om den gennemsvedte Dennis Lyxzén måtte tage sig et lille hvil liggende på ryggen på scenekanten, så havde bandet overført så meget energi til publikum, at fire unge mænd lagde sig ud på havet af bølgende hænder fra de mange opildnede festivalarme, der nød koncerten helt foran scenen i går aftes. Og så kørte Refused ellers eksplosivt videre med uendelig meget energi og mængder af røg fra scenekantens række med kanoner.

Refused gav en koncert på Øyafestivalen i går, der blev til en af de bedste punkoplevelser, man kunne forvente fra de fem svenske punkere. Inden bandet gik fra scenen, bad de publikum om at love én ting: "Lova mig en sak: ha fan aldrig tråkigt. HA ALDRIG TRÅKIGT!".

Følg Refused tryk på hjertet

Refused til Roskilde
01-02-2012 (nyhed)

Følg Øyafestivalen 2012 tryk på hjertet

Ceremony: Øyafestivalen, Oslo
11-08-2012 (anmeldelse)
OFWGKTA: Øyafestivalen, Oslo
11-08-2012 (anmeldelse)
The Black Keys: Øyafestivalen, Oslo
11-08-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.