Indisk/amerikansk samarbejde forener indiske traditioner og amerikansk smooth jazz

Indiske Rahul Sharma er ikke bare en mestersanger, når det gælder traditionel, indisk sang. Han er også en mester på det traditionelle, indiske strengeinstrument, santooren. I denne globaliseringens tidsalder har Rahul Sharma imidlertid haft en anden drøm end den traditionelt indiske. Han har haft en drøm om at lave et album sammen med den amerikanske smoothjazz-saxofonist, Kenny G. Og dén drøm er gået i opfyldelse: Namaste er resultatet af de to ret forskelligartede musikeres samarbejde.

Alle kompositionerne på albummet er skrevet af Rahul Sharma. Og flere af dem trækker på indiske traditioner – det gælder numre som Brhama-Vishnu-Shiva og Namaste. Andre trækker på amerikanske smoothjazz traditioner – det gælder numre som Dance Of The Elephant God og Transcendental Consciousness. Men det er – uanset, at det er Rahul Sharma, der står bag kompositionerne - især Kenny G's vante univers, der præger det fælles, kunstneriske udtryk. Og dét skyldes ganske givet, at Rahul Sharma er næsegrus over Kenny G.

Problemet er, at denne næsegruse beundring har begrænset den musikalske fornyelse, som samarbejdet over landegrænser ellers kunne have banet vejen for. Namaste er simpelthen blevet for pænt og unødvendigt et album.