Anmeldelse / Live / Mandag d. 13-08-2012 kl. 12:12

Stig Møllers 30 års jubilæumskoncert
Smukfest, Bøgescenerne, Skanderborg,
søndag d. 12. august 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Per Lange

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sikken dejlig eftermiddag med senior-hippien og hans musikalske venner

I år har den gamle Steppeulvene-guitarist Stig Møller 30 års jubilæum for sin første koncert på Danmarks Smukkeste Festival, og han har spillet på festivalen stort set hvert år siden. I den anledning holdt Stig Møller jubilæumskoncert søndag eftermiddag i Skanderborg med noget af et stjernehold af musikere og en lang række markante gæster.

Bandet bestod af bassist Peter Ingemann, saxofonist Jens Haack, trommeslager Hans Fagt og – efter et par numre – også guitarist Peer Frost. Erfarne folk og for især Ingemanns vedkommende mangeårige samarbejdspartnere med Møller. Gruppen lagde ud med Steppeulv-klassikeren "Itsi-Bitsi" med den 67-årige Møller siddede langt tilbage på den blomsterdekorerede scene i let ophøjet position. Den sangmæssige præstation var temmelig tilbagelænet og meget fri i forhold til melodien, men fingerspillet på den halvakustiske guitar var præcist.

Herefter kom Erik Clausen på scenen som konferencier. Clausen var et yderst underholdende indslag og kunne blandt andet fortælle, at musikerne havde brugt så meget tid på at øve til denne koncert, at de nu var berettiget til at komme i A-kassen igen.

Jeppe Aakjær-klassikeren "Jeg Er Havren" fulgte, nu med veteransøstrene Lei og Lupe Moe på kor – "Leipe og Lue", som Clausen på et tidspunkt kom til at kalde dem. I det hele taget lavede Clausen en del fejl i sine præsentationer og måtte have hjælp fra Peter Ingemann, uden at Clausen – eller publikum – dog tog større notits af det. Clausen var både selvironisk og fræk og sagde eksempelvis: "Nå, der er en, der er tykkere end mig – det skaber tryghed", da han fik øje på en ikke helt åleslank roadie. Senere kom også en hund ind på scenen, hvilket Clausen fik en del sjov ud af.

Samba, rock'n'roll og krykker

Eftermiddagens første gæstesolist var Niels Skousen, der kom ind og fremførte den gamle Musikpatruljen-sang "Den Fremmede" fra 1972, en sang han i sin tid indspillede med blandt andre Peter Ingemann. Skousen var vanen tro veloplagt, men hans vokal stod desværre ikke helt klart i lydbilledet.

Endnu et par gæster og gamle venner kom ind i næste nummer, nemlig bassisten Moussa Diallo, slagtøjsspilleren Flemming Quist Møller og den akustiske guitarist Christian Sievert. Det blev tid til den samba-orienterede og synkoperede "Palmetræet" med flotte soloer fra både Quist Møller og Stig Møller, mens Christian Sievert med stort talent brugte sin akustiske guitar som slagtøjsinstrument. Stig Møller bevægede konstant hovedet, når han spillede solo og virkede helt opslugt i musikken, og man forstod ham godt.

Mere samba fulgte i sangen "Samba", som også fik gang i fællessangen hos publikum. En del omdøbte dog nummeret til "Kusse", som også var sangens oprindelige titel, og således kunne man opleve midaldrende mænd og kvinder synge "Jeg er vild med din kusse" af deres lunge fulde kraft – et nydeligt syn.

Herpå blev en af Danmarks første rock'n'rollere præsenteret: Stig Møllers ungdomsven Peter Belli, der indtog scenen iført sort jakkesæt og fancy solbriller. Stemmen var hæs og kraftfuld som altid, og Belli gav os først Jerry Lee Lewis' "Whole Lotta Shakin' Goin' On" og dernæst Steppeulvenes "Dunhammeraften" og understregede, at han aldrig bliver for gammel til rock. Belli blev i øvrigt ledsaget af keyboardspilleren med det meget passede navn Gæst Vincent.

Til gengæld var det noget af et antiklimaks, da Nanna og Søs Fenger kom ind på scenen. Sangerinderne havde åbenbart ikke fået lært "Mælkevejen" udenad og måtte derfor støtte sig til tekstark, og da Nanna desuden var kommet til skade med benet og derfor gik rundt med en krykke, tog de ellers fine vokalister sig noget forpjuskede ud på scenen. En rigtig krykke i den ene hånd, en sangtekst som musikalsk krykke i den anden – nej, det holder ikke helt, vel? Det skal dog siges, at den rent sangmæssige præstation var okay.

Larsen på storskærm

Anderledes pondus havde eftemiddagens yngste solist, den nylige 40-års fødselar Rasmus Nøhr, der med stor entusiasme fremførte Kim Larsen-klassikeren "Blaffersangen". Herpå blev det tid til den rigtige Larsen, der desværre kun optrådte på storskærm, hvor han – selvfølgelig med en rygende smøg ved sin side – fremførte Steppeulvenes "Lykkens Pamfil" på ukulele og fortalte, at det var Møller, der havde lært Larsen at skrive sange. Desværre var lyden lidt forsinket i forhold til lyden, hvilket gav et noget forvirrende udtryk.

Stig Møller overtog herefter mikrofonen til den naivistiske nyklassiker "Sikken Dejlig Dag", som blev noget overeksponeret i diverse medier og reklamer i 90'erne, men nu godt kan tåle et genhør. Møller fortsatte – efter en ganske kort og underholdende "Fedterøvsrap" fra Erik Clausen – med "Gør Mig Varm", inden Niels Skousen kom tilbage på scenen for at give os endnu en evergreen, "Herfra Hvor Vi Står", fra Skousen & Ingemanns klassiske album af samme titel fra 1971. Denne gang gik Skousens vokal klarere igennem, og da både Skousen, Møller og Ingemann medvirker på originalversionen, var det et lille stykke musikhistorie, vi blev vidne til i bøgeskoven – og publikum var da også begejstrede.

Herpå sagde orkestret tak for i eftermiddag, og Stig Møller sluttede alene – nu helt ude på scenekanten – med sin egen hyldestsang til Skanderborg. En helt igennem dejlig eftermiddag med en veloplagt hovedperson og lutter fremragende musikere. Der var dog ikke meget tilbage af 60'ernes farlighed og oprør i musikken. Stig Møller og hans venner fremstod som glade og helt harmløse senior-hippier, som uden problemer kunne passe ind i programfladen på TV2 Charlie. Musikaliteten og livsglæden var dog intakt. Må Stig Møller få mange flere år i Skanderborg – og mange andre steder.