Anmeldelse / Live / Mandag d. 13-08-2012 kl. 22:47

Shotgun Revolution
Smukfest, P3 Teltet, Skanderborg,
søndag d. 12. august 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Steffen Jørgensen (http://photo.jint.dk)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ikke en revolution, men en gedigen rockfest

+ Se hele galleriet

Det var lidt skæbnens ironi, at hardrock-gruppen Shotgun Revolution skulle spille i P3 Teltet på Smukfest. Gruppens guitarist Martin Frank langede nemlig sidste år hårdt ud efter P3 i et interview med GAFFA (læs det her), hvor han kritiserede kanalen og især musikchef Lars Trillingsgaard for topstyring og manglende alsidighed. Shotgun Revolution er heller ikke ligefrem blevet voldspillet på P3, men havde altså fået spilletid i teltet, hvor P3-forbindelsen mest går på konferencierne, der er P3-værterne Kanonkongen og Henrik Povlsen. Og så bliver en del af de optrædende spillet hyppigt i P3, men altså ikke dem alle.

Shotgun Revolution spiller som nævnt rock i den hårde ende af skalaen, uden at der er decideret tale om metal. Deres selverklærede inspirationskilder er klassiske hardrock-navne som Black Sabbath, Deep Purple, Led Zeppelin og AC/DC, 80'er-metal- og hardrocknavne som Metallica og Guns N'Roses og et nyere band som Alter Bridge, og det høres alt sammen i gruppens musik – dog måske med en overvægt af AC/DC, for ligesom Angus Young & Co. gør Shotgun Revolution det ikke mere kompliceret end højst nødvendigt, hverken musikalsk eller tekstligt.

Gruppen lagde ud med "Hustled N Played" og et højt energiniveau og en selvsikker attitude, selvom P3 Teltet langtfra var fyldt. Den solbrilleklædte forsanger Ditlev Ulriksen imponerede med sin sikre, vidtfavnende og let hæse stemme, der fremstod som en hardrock-udgave af Bjørn Fjæstad, hvilket så absolut skal tages som en kompliment. Guitarist Henrik Berger brillerede med en hurtig og fyrig solo, som i de senere sange blev fulgt op af adskillige højelektriske soloer både fra ham og fra bandets anden kombinerede lead- og rytmeguitarist, førnævnte Martin Frank, med tapping og det hele. Under sanger og guitarister leverede bassist Michael V. Carlsen og trommeslager Kasper Lund et solidt fundament.

Powerakkorderne føg fra scenen, og heldigvis fik de selskab af gedigne melodier. Den hurtige "Constantly", midt-temponummeret "Just Getting High" og den Bon Jovi-associerende ballade "Hopefully" har alle hitpotentiale, og selvom det måske ikke lyder sådan ved første ørekast, handler gruppens tekster faktisk om andet end sex, drugs and rock'n'roll – og hvis de gør, er det som regel tilsat en vis eftertænksom distance.

Det forholdsvis sparsomme publikum tog godt imod musikken, og der kom også en del til undervejs, om end nogle forsvandt igen, da Toto skulle til at gå på på Bøgescenerne. Og da Shotgun Revolution havde lukket med den shufflende og ganske iørefaldende "I Don't Care", strøg mange over til den til lejligheden opsatte merchandisebod for at hilse på og købe T-shirts og plader.

Shotgun Revolution på Smukfest var en fængende rockfest for de relativt få. Musikalsk var der dog ikke ligefrem tale om en revolution, for jeg har svært ved at høre noget bare en smule nytænkende hos Shotgun Revolution. Det meste er hørt før og er "classic rock" i ordets mest bogstavelige forstand, men det skal man heller ikke kimse ad. Slet ikke på en festival, hvor der aldrig er langt til næste fadøl.