Han Bennink Trio
Bennink & Co.
ILK |
Udkom 14. august 2012 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Avantgardistisk hollandsk/belgisk/dansk jazztrio leger musikken frem
Den aldrende, hollandske trommeslager, Han Bennink - der bl.a. har spillet med legender som Dexter Gordon, Sonny Rollins og Cecil Taylor - har i moden alder (han er næsten 70) for første gang dannet sit eget band: en jazztrio. Og dét sammen med to af Europas yngre jazztalenter: den belgiske saxofonist Joachim Badenhorst og den danske pianist Simon Toldam. Trioens musik består af simple strukturer, der i et eminent samspil udbygges med nogle abstrakte improvisationer, der virkelig giver anledning til at tale om avantgardistisk musik – den slags, der er præget af leg.
Selv om de tre musikeres ønske om at opretholde en fri ånd og udforske det uudforskede er fremherskende i udtrykket, rummer det således også elementer af drenget drilleri - det gælder f.eks. et nummer som Inside Inside. Legen bringer endda trioens udtryk over i grænselandet til klezmer, til tider over i grænselandet til børnejazz - begge dele er tilfældet i et nummer som Ganz. Selv om trioens album, Bennink & Co., i den forstand rummer mange festlige påhit og fascinerende elementer af udforskning, efterlader det imidlertid ikke det indtryk, at det bringer musikken afgørende videre.






Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.