Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Arild Andersen
Celebration

ECM / Sundance | Udkom 15. august 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Norsk jazzbassist og skotsk big band tager livtag med moderne jazzklassikere

Den norske jazzbassist Arild Andersen har været en tur i Glasgow, hvor han – sammen med the Scottish National Jazz Orchestra, dirigeret af Tommy Smith – har indspillet live-pladen Celebration.

Celebration består af moderne klassikere af Dave Holland, Jan Garbarek, Chick Corea, Trygve Seim, Keith Jarrett og Arild Andersen selv. Moderne klassikere arrangeret for big band og solobas. Arrangementerne som skyldes Christian Jacob, Tommy Smith, Makoto Ozone, Trygve Seim, Øyvind Brække, Mike Gibbs og Geoffrey Keezer har imidlertid det tilfælles, at de i meget lange passager hylder bandet snarere end solisten. Og dét er en skam. For i de passager, hvor Arild Andersen som solist kommer frem i lydbilledet, løfter materialet sig op over det brusende og bliver klædeligt enkel.

Det sker f.eks. i passager i Tommy Smiths arrangement over Jan Garbareks Molde Canticle, part 1 og i Makoto Ozones arrangement over Chick Coreas Crystal Silence. Bedst fungerer imidlertid Arild Andersens egen komposition, Independency, Part 4, som til koncerten i Skotland – og dette album – er blevet arrangeret af Mike Gibbs. Dét nummer fungerer eminent godt, fordi basgangens nordiske melankoli tydeligt træder frem.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.