Frankrigs metaleksport nummer serverer hæderlig fanpakke
Omdrejningspunktet for den første live-dvd fra franske Gojira er to liveoptrædener fra henholdsvis Garorock og Bordeaux med næsten identiske sætlister. Visuelt er der dog tale om to ret forskellige koncerter. Primært på grund af kameraarbejdet og den efterfølgende redigering. Koncerten fra Garorock er blevet udsat for billedeffekter og -manipulation i en sådan grad, at jeg følte mig hensat til firserne, da jeg så den. Det er simpelthen overkill og ødelægger enhver fornøjelse, der ellers kunne være ved at se optagelsen. Gojira er så intenst et liveband, at de mange effekter virker forstyrrende og komplet overflødige.
Optagelserne fra Bordeaux er langt bedre. Her spiller Gojira i en mindre klub, men kameraarbejdet og den efterfølgende redigering klæder bandet og deres musik godt, og man værdsætter for alvor den militære millimeterpræcision, hvormed de serverer det ene nummer efter det andet. Hvis man ser på de to optagelser og det medfølgende bonusmateriale, yderligere tre numre live og en dokumentar, er det gedigen kvalitet for pengene.







Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.