Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Cat Power
Sun

Playground Music / Matador Records | Udkom 4. september 2012
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
3,71 stjerner i snit (efter 17 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Fyrre, fri og fuldkommen

Sæt dig ind i hendes historie eller lyt til de gamle plader, og det vil stå soleklart, at Chan Marshall aka Cat Power ikke ligefrem har haft det letteste sind at tumle rundt med. Det desto mere fantastisk, at hun nu synes at være vendt rundt på en pladetallerken og som 40-årig strutter af selvtillid og selvhjælpsbøger. For albummet Sun er en solstrålehistorie og et skinnede pragteksemplar på, at der ér håb forude for selv den mest fortabte sjæl. Og al den optimisme på trods af, at albummet er lavet efter et mediedækket break-up i kærlighedslivet.

Albummets 11 sange er spillet, optaget og produceret af sangerinden selv, og det er ikke så lidt af en bedrift for den tidligere så sky sangfugl, for sangene sprudler af livsbekræftende fantasi og mod. Fantasi i hendes musikalske valg, der udspiller sig som en detaljerig fest af synth, loops og programmerede beats. Ja, man kan ligefrem få sit groove på til dette album, og ikke kun, når hun rapper (ja, rapper) på 3, 6, 9 eller Peace & Love. Og modet viser sig i teksterne, der denne gang er vendt ud mod verden og forvisser om, at alles liv har op- og nedture, men at vi skal huske at rette fokusset ligeud. 

At Marshall stadig synger som en drøm er ikke overraskende, men at samtlige sange er blandt Marshalls allerbedste, er sgu noget af en bedrift. Samlingens hovedværk er dog uomtvisteligt den 11 minutter lange Nothin' But Time, en umanerligt vellykket opsang, der halvvejs igennem introducerer gæsten Iggy Pop, der kommer snigende med sit vejrbidte croon, og sammen får de to fremtryllet en øjeblikkelig gåsehuds-klassiker.

 

Følg Cat Power tryk på hjertet

Cat Power: Jeg er bankerot
31-10-2012 (nyhed)
11 Essentielle - februar 2012
31-01-2012 (artikel)
Cat Power: Dark End Of The Street
15-12-2008 (anmeldelse)
Tip en ven
8 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Der er i hvert fald autotune af den overdrevne og pop/hip hop agtige slags på 3,6,9 og i slutningen af Sun. Sammenlignet med den varme og runde lyd på f.eks. Jukebox, synes jeg at Sun lyder ligesom når man kommer til at tænde for hitliste-radioen, og det orker jeg ikke. Den er allerede sat til salg på eBay (så kan jeg købe noget mere Americana-vinyl i stedet for - måske den nye Cody, som lyder helt fantastisk).
0
Såvidt jeg kan høre, er det kun noget af baggrundsvokalen i "3,6,9" hvor hun laver nogle mystiske pitch-hop man kun kan lave digitalt (KAN være Autotune, men kan også laves med andre værktøjer). Men jeg synes langt fra, det er dominerende.
Jeg synes, det er hendes produktionsmæssigt mest interessante plade, fordi den bryder med den traditionelle bluesband/singer-songwriter-indspilning, og der er vildt mange detaljer.

I øvrigt ang. Autotune så brugte Cher den primært til at lave et bizart pitch-hop. Folk som Justin Bieber bruger den til at maskere deres falske vokal. Autotune er normalt lavet til små ændringer, som ikke kan høres. Hvis man synger pivfalsk og samtidig beder programmet rette 100%, så får man den der sovsede digitale lyd.
0
Det allerværste eksempel er nok Olsen brødrenes Smuk Som Et Stjerneskud fra ca 100 år siden. Nej, måske er Kanye West alligevel værre.

Ben Gibbard fra Death Cab For Cutie har på et tidspunkt sagt: "Lad os bringe den blå tone tilbage, og lad os forsøge at få musikken tilbage til sine rødder, hvor rigtige mennesker synger og rent faktisk lyder som mennesker".

Det er lige det jeg mener.
0
#19: Det bliver tydeligere og tydeligere at du ikke aner hvad du snakker om. Brdr. Olsen bruger ikke autotune (det lyder bare som om han har fået inopereret det i sin stemme, for han synger altså sådan uden mikrofon). Kanye West er et glimragende eksempel på når autotune bruges super fedt, og Ben Gibbards holdning er jo bare sådan ret musikefterskoleagtig og ufarlig. Kom nu videre...
0
#21: Så når man ikke synes det samme som dig, så aner man ikke hvad man snakker om? Interessant holdning.
0
#22: nope, du tager bare fejl.
0
Lad mig lige understrege " hendes produktionsmæssigt mest interessante plade"

Ben Gibbard citat syntes jeg ikke giver mening her!!!
Jeg yntes at Chan har lavet en gennemgået menneskelig plade.

Focus on the donont not on the hole!
0
Fik pladen for et par dage siden og har "kun" haft tid til at lytte den igennem 2 gange, men allerede på nuværende tidspunkt er jeg meget overrasket og det mener jeg som værende positiv. Hvilken ny lyd og produktion, men stadigvæk pakket ind i Hendes univers, det bliver rigtig godt det her :-)
Jeg var mildest talt "blown Away" af det meget lange nummer til sidst på pladen, som jeg mener er en geni-streg. At kunne holde lytteren i et fast greb i næsten 9 minutter, udfra en skabelon på 2-3 akkorder, det er sgu kunst i min verden og der hvor jeg kommer fra kan vi ellers godt lide når sværhedsgraden sættes på prøve ;-)
Super fedt album og så sætter jeg personlig pris på, at hun selv har spillet det hele (stort set)!!! Godt gået, du mystiske komplekse kvinde!!!

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Cat Power: Jukebox
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Cat Power: Moon Pix
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Cat Power: Sun
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Cat Power: Sun (Vinyl)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Cat Power: The Covers Record
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Cat Power
Onsdag d. 07-08-2013 kl. 20:00
Koncerthuset
Køb billet via GAFFA Live
Annonce