Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Savage Rose
Love And Freedom

VME | Udkom 10. september 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,83 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Bandets aktuelle inkarnation folder formatet flot ud på første udspil i fem år

At påstå, at The Savage Rose aldrig har lydt bedre, ville være urimeligt. Det forekommer dog næsten at være en underdrivelse at konstatere, at bandet er på højde med sig selv her på deres første album i fem år. Der er nemlig tale om en fyrig fortsættelse af bandets kreative genrejsning efter Thomas Koppels død med albummet Universal Daughter fra 2007, og ligesom dengang foretages et velkomment greb tilbage til en tung, psykedelisk rockmusik med et strejf af soul – som en raffineret udgave af Janis Joplins Kozmic Blues Band, kunne du sige.

Fra Soldier On The Runs ildevarslende marchtrommer til den flotte finale There's A Lovesong trakteres lytteren med en række potente soul/rock-sange, som spænder fra det primale til det pompøse. Med sædvanlig sans for de storladne, hymneagtige sange viser Annisette og kompagni for gud ved hvilken gang formatet takket være såvel en usvækket vital vokalpræstation som indsatsen fra de fortrinsvis yngre backingmusikere, herunder organisten Palle Hjorth, der som altid udfylder tjansen med forbilledlig fingerspidsfornemmelse. 

Den politisk-poetiske dagsorden er også uændret, som det fremgår af en fin genindspilning af Malcolm X-hyldesten The Messenger fra '73, som i øvrigt har været fast indslag ved koncerter gennem en årrække. Vi har kort sagt at gøre med et lykkeligt eksempel på en situation, hvor intet nyt er godt nyt – eller måske snarere: at det nye består i, at den aktuelle inkarnation af The Savage Rose er tættere sammenspillet og simpelthen bare bedre end nogensinde.

Følg The Savage Rose tryk på hjertet

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Velkommen tilbage Anisette med nyt , også velkommen til dine fantastiske musikere , dette er et ventet album, ikke bare ventet men med længsel ventet, og i al fald bliver jeg ikke skuffet, der er srtadig masser af positive vibrationer, men også udvikling, samtidig løber du ikke fra fortiden, det er skønt med nogle der tør stå ved alderen og den udvikling de er i nu. surt at en anmelder som Thomas Treo på Ekstrabladet skal have lov til at svine musikere til - hvis han læste sine egne artikler burde han blive så flov, atr han holdt op med at skrive og gik på skrivekursus - han har ikke fattet den glæde som I som gruppe smitter os andre med - og godt med nogen der stadig har en holdning og ikke bare synger uh uh uh
- I ønskes alt det bedste og jeg glæder mig til at se jereskærlighedssange live på en scene, men foreløbig kører den i rotation i mit anlæg
0
Hold da kæft et fedt album!
"The Messenger" har kørt på repeat de sidste par timer. :-)
0
Super fantastisk album. Den har kørt igen og igen, siden jeg købte det fredag. Der er ikke et eneste svagt nummer på det her album, og der skal i den grad noget helt ekstremt til, hvis ikke dette skal blive årets bedste danske album. Tak Annisette og co fordi i ville dele dette fantastiske værk med os.

Log ind for at kommentere.