Begsort americana fra Oregons skove

45-årige Scott Kelly er en mand, som bærer sine dæmoner udenpå tøjet, hvor de som bekendt også trods alt er lidt lettere at forholde sig til end når de bare er der - indeni. Først dannede han et eksperimenterende metalband Neurosis, med tre makkere hjemme fra Oakland, Californien. Siden er der også blevet tid til gæsteoptrædener på fire Mastodon-album og projekter med navne som Tribes of Neuroth, Shrinebuilder og Blood & Time. Og endelig har den tilsyneladende så martrede makker siden 2001 udgivet et par mørke, rugende americana-plader i soloregi, hvoraf The Forgiven Ghost in Me er den tredje. 

Troede man at, Kelly forivrede sig i forsøget på at lyde ligeså dyster som forbilledet Townes van Zandt på den nyligt udsendte hyldestplade til Songs of Townes Van Zandt, tog man fejl. Det er bare sådan han lyder: næsten growlende dyb vokal, rudimentært westernguitarspil og en klar fornemmelse af en fyr, som enten har det ualmindeligt dårligt psykisk eller i al fald har haft det. 

De otte nye sange kan kaldes både ærlige og introspektive, hvis vi skal have nogle adjektiver på - men vi kan også nøjes med at konstatere at de kredser tematisk omkring spændingsfeltet mellem fortabelse og forløsning, og gør det i insisterende grad. Som sangskriver er Kelly langtfra nogen Van Zandt, men det er stadig væsentligt mere interessant at høre ham skue ned i sin egen sorte sjæl end at fortolke forbilledet uden nævneværdig originalitet.