Håndklædet er kastet i ringen. Håbet om forløst kærlighed smuldrer på Surrender.

"It's the pain / It's the pain / It's the pain that might kill you" lyder det bekymrende budskab af Jullie Hjetland på åbneren Back To Life fra White Flag Societys debutalbum Surrender. Bag de dunkle strofer og det opgivende navn gemmer sig – ud over folk-sangerinde Jullie Hjetland – tidligere ibens-bassist Henrik Marstal, der for første gang siden ibens ikke blot sidder bag producerknapperne, men er et fuldgyldigt skabende medlem.

På en meget dunkel og dyster måde har de to begået et ganske tiltalende album, der i store dele er opbygget med et intimiderende klaustrofobisk lydrum, mens Hjetlands klare folk-vokal bærer flere betydelige karakterskift undervejs med stor småskizofren diversitet. Men sådan er det jo også, når man er helt oppe at snakke om de dybeste og mest inderlige følelser, som netop er opgivet på Surrender – så er der sjældent én løsning på desperationen. Paradoksalt nok er det de lydligt mere optimistiske numre, der kommer til at virke som de svageste, hvor især Sending You An Angel står ud fra et album, der ellers indeholder nogle farligt dragende sange, hvor det drømmende folk/pop-univers går i et med den velproducerede ambiens.