The Raveonettes
Observator
Vice Records |
Udkom 10. september 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,78 stjerner i snit (efter 18 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Storbymenneskets fortvivlelse og desperation står skrevet mellem nodelinjernerne på Observator, der udforsker nye soniske territorier
Observator var oprindeligt tænkt som The Raveonettes' album om L.A., hvor Sune Wagner har opholdt sig under store dele af sangskrivningsprocessen til The Raveonettes' syvende studiealbum. Den ellers New York-bosiddende Wagner valgte et eksil i Los Angeles for at komme væk fra en klinisk depression, der opstod efter en rygskade, som blandt andet betød, at han skulle afholde sig fra alkoholindtag. Heldigvis – fristes man til at sige – fik det en ende, for Wagners materiale opstår som oftest efter en bytur, og således nu også tilfældet med duoens syver.
Sharin Foo og Sune Wagner befinder sig fortsat i deres comfort-zone, men der bliver alligevel eksperimenteret med klaver-indslag (!) for første gang. I den smukke åbner Young And Cold og den svævende ballade Observations går de simple klaveranslag fint i spænd med de depressive støjede guitarfigurer og duoens fortsat kendetegnende smukke vokalharmonier. De mere iltre stunder på Sinking With The Sun, Downtown Option A og Till The End kalder på klassiske Raveonettes-dyder med støjet Mary Chain-guitar, der står lige så meget i front som vokalen, samt en formidabel sans for melodisk håndværk, der konstant bliver komplementeret af guitarens insisterende deltagen.
Syv dage har duoen taget om at indspille Observator, og dets umiddelbare kvaliteter står da også tydeligt skrevet med det samme på et album, hvor Foo og Wagners passable drømmende popindpakninger endnu engang slår fast, at The Raveonettes er en af de sikreste danske leverandører af høj musikalsk kvalitet.













11-09-12 11:45
11-09-12 18:21
13-09-12 14:04
14-09-12 07:08
14-09-12 09:12
14-09-12 11:36
24-09-12 10:40
Første halvdel er skidegod, samt selvfølgelig "She owns the street". Et par enkelte trivielle sange i mellem, men ikke noget der ødelægger indtrykket af et glimrende album.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.