thenewno2
thefearofmissingout
Cooking Vinyl / VME |
Udkom 21. august 2012 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Velkomponeret, moderne og spraglet fra Harrison Jr.
Som mange andre børn af superstjerner er Dhani Harrison, beatlens søn, i gang med at finde sit eget musikalske ståsted, efter hans første arbejde med faderens sidste album, der blev færdiggjort efter dennes død i 2001.
Det har han siden 2006 gjort i duoen Thenewno2, der på dette deres andet album blandt andet gæstes af en række mere eller mindre prominente gæstevokalister.
Musikalsk er det svært at definere og kategorisere duoens musik, der svinger fra det poppede (thewaitaround, med Wu-Tang-medlemmet RZA) til det elektroniske og næsten ambient-agtige (Looking Beyond).
Stærkest står I Won't Go, der er et moderne og velkomponeret stykke intelligent popmusik. Samme takter finder man den seks et halv minutter lange Staring Out To Sea, hvor Ben Harpers vokalbidrag løfter nummeret op over det drum'n'bass-klingende grundspor.
Det overordnede billede af Thefearofmissingout bliver helt naturligt noget rodet og skizofrent, men takterne til sange, det ville være ærgerligt at overse, er der bestemt.







Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.