Der er dømt hårdt jern i Orgi-E's univers

Kan man sige Orgi-E uden at sige Suspekt? Det skal man, for nu har Orgi-E's soloprojekt ramt pladespilleren. Med Klamfyr har Orgi-E givet sig selv en ny legeplads, hvor både tekst og musik skiller sig ud fra det univers, hans stemme normalt er i. Nåh ja, der er da referencer til Suspekt, men mest af alt er der tale om et univers, hvor solisten Orgi-E er i centrum. Her er musikken let og legende, og første single Singlepik er ret sigende for, hvad man får: et album med stram rap, skæv lyrik og beats, der klæder det. De 12 tracks byder på både ballader, bangers og autotunet pop, men det hænger fint sammen og taber ikke pusten, selv om musikken i enkelte sekvenser måske føles en tand for poleret.

På albummets fineste track Respiration er der lagt op til en drivende ballade, men i stedet for at blive klynkende eller tam holder Orgi-E nerven og intensiteten oppe og lader lytteren leve sig ind i den tragiske historie, der fortælles. Og det er måske nok Orgi-E's varemærke og grunden til, at der er så mange, der drages af hans musik – han gør ikke noget halvhjertet, og det kan man høre. Han mener hvert et ord, uanset om det så er samfundskritisk, historiefortællende, twistede drømmebilleder eller noget helt fjerde. Derfor holder han som solist. Han er selvsikker uden at blive selvhøjtidelig. Han leger, uden at det bliver plat, twister historierne og giver dem en anden vinkel end den oplagte. En balance, som han mestrer, og som gør, at man gider lytte.