Opererer fortsat på et flot niveau, men mere talent kan forløses

Siden hun for efterhånden tre år siden ep- og albumdebuterede, har Marie Fisker hørt til landets fineste bud på sangere/sangskrivere, der såvel kompositorisk som vokalmæssigt opererer i ånden fra navne som PJ Harvey og Hope Sandoval. Sidste års fremragende single Mirror Mirror understregede kvindens åbenlyse talent og kunstneriske langtidsholdbarhed, og heldigvis er nummeret med det så overlegent veleksekverede omkvæd også inkluderet på So, Hoes & Heroes - Fiskers album nummer to.

Et album, der tæller en håndfuld prægtige numre, men som ligesom forløberne ikke til fulde udfolder Fiskers potentiale, som således endnu stråler soleklart, men ej er fuldstændig forløst. Det er imidlertid ikke vanskeligt at nøjes, når nu Fisker fortsat skriver forunderlige tekster og iørefaldende melodier på så stabilt og bundsolidt et niveau, som det vitterligt er tilfældet.

I denne ombæring er det foruden den mørkt forførende Mirror Mirror-genistreg særligt Some Afternoon Or Among Them og Mother Of Earth, der fænger – førstnævnte viser Fisker fra kvindens mest fandenivoldske side; tempoet er skruet i vejret, det vrimler med psykedeliske elementer, og guitarerne støjer flænsende som aldrig før. Sidstnævnte The Gun Club-cover fremføres på en såvel varmt vuggende som dystopisk dunkende måde, der virkelig virker effektfuld. Også titelnummeret står stærkt, men desværre tillader Fisker endnu lidt for mange numre og passager at indtage døsigt dvælende karakterer, der ret beset bare dæmmer unødvendigt op for hendes mere interessante, skarpe side.