Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Sinikka Langeland
The Land That Is Not

ECM / Sundance | Udkom 22. august 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Mesterværk fra grænselandet mellem nordisk folkemusik, sfærisk vokaljazz og moderne oratorium

Den finsk/norske folkesangerinde Sinikka Langeland har tidligere imponeret. Og hun gør det endnu engang – noget så eftertrykkeligt. Denne gang først og fremmest ved – med sit eget melankolsk gribende udtryk - at synge og sætte musik til en stribe fremragende digte af den finsk/svenske forfatter Edith Södergran. The Land That Is Not er således et mesterværk fra grænselandet mellem nordisk folkemusik, sfærisk vokaljazz og moderne oratorium.

Cd'ens titel refererer til et af Södergrans digte: Landet som icke är – et uhyre smukt og vemodigt digt, der må tolkes som udtrykkende en troendes længsel efter det hinsides. Langelands kompositoriske tilgang til dét – og de andre digte – er tilsvarende præget af vemod og længsel. I den forstand smelter tonen i digtene og Langelands kompositioner sammen.

Lægger man dertil, at det instrumentale backup af Arve Henriksen på trompet, Trygve Seim på sax, Anders Jormin på bas og Markku Ounaskari på percussion – kombineret med Langelands egen kantele – er så kompetent, har man alle forudsætningerne for at tale om et mesterværk.

Følg Sinikka Langeland tryk på hjertet

Sinikka Langeland: Starflowers
08-11-2007 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.