Deer Tick
Tønder Festival 2012, Open Air Scenen,
fredag d. 24. august 2012
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Forfriskende fucked-up fredagskoncert med fem flabede fyre
Arkivfoto
Det muligvis mest klokkeklare eksempel på dette års musikalske nyorientering på Tønder Festival går på friluftsscenen fredag aften kvart over otte - men det kunne lige så godt være over midnat på en af de dér roadside-barer i sydstaterne med hønsenet foran scenen for at afbøde flaskeregnen fra publikum.
Deer Tick fra Providence, Rhode Island, kombinerer en klar forankring i beskidt outlawcountry med en balstyrisk garagerock som sender hilsner til navne som The Stooges. Og at denne umage parring rent faktisk fungerer fremragende demonstreres i aften, hvor vi får det meste af det fine, seneste udspil "Divine Providence" og en i øvrigt aldeles overbevisende demonstration af frontfiguren John McCauleys forfriskende flabede scenepersonlighed.
At associationerne til Stones og Stooges ikke er hentet ud af det blå understreges da også af flere lyriske referencer hen ad vejen - den gamle Iggy Pop-albumtitel "Lust for Life" dukker op allerede i åbningslinien til "The Bump", og siden sendes hilsner til op til flere gamle Stones-titler i glimrende "Main Street" med fraser som "Goodbye time – you ain't on my side".
Dæmonerne ved roret
Der lægges ud i højt gear med "Ashamed" - McCauley iført læderjakke, solbriller og fadøl; mumlende, cigaretrygende, spyttende, slikkende på guitarhalsen (!) og sparkende sig selv som en fjeder ned fra trommernes podie. "The Bump" følger, og linier som "vi er voksne mænd, men vi opfører os som unger" er bare et par af de mange fandenivoldske fyndord, der fyger fra scenen de næste fem kvarter.
"I'm in your town / got a warrant out" lyder mistænkeligt meget som en trussel når den vrænges ud mellem McCauleys krøller, mens keyboardspilleren for en stund giver den som barpianist på usunde mængder speed og slavewhiskey. "Åh, nu kom vi til at spille to sange i samme toneart lige efter hinanden.....spil nogle jazzakkorder for at forvirre dem", siger McCauley senere til makkeren bag tangenterne. Blot for at spørge lige efter "er det dér jazz?.....du har vel ikke røget de der jazz-cigaretter igen?" og sparke "Funny Word" i gang.
Det utæmmede musikalske udtryk komplementeres fornemt af teksterne, som i vid udstrækning synges af en fortæller i frit fald: "Det er ikke bare tilfældigheder som bragte mig til det dårlige, dårlige sted hvor jeg står", som det hedder i aftnens tredje nummer, "Easy".
Velkommen variation
Det er ikke bare særdeles tiltalende; det er ganske enkelt rock'n'roll lige efter denne anmelders hoved. Bandet overgår dog sine egne tøjlesløse traktementer i de mere "stilfærdige" indslag – som vel at mærke stadig er rusten og ramsaltet country, så det forslår. Et højepunkt er således "Clowning Around", hvor trommeslageren overtager vokalen, ligesom leadguitaristen har et par fine vokale indslag.
Førnævnte trommeslager inviterer iøvrigt lidt senere publikum med på druk i Tyskland med ordene "Vi skal til Tyskland i nat...det ligger lige nede ad vejen fra vores hotel. Er der nogen, der vil med?". Og så får vi naturligvis ørehængeren "Electric Miss K." med appellen om at "tal beskidt til mig, tænd mig", inden punktum sættes med traditionalen "Goodnight Irene", hvor Deer Tick får selskab af et par af vennerne fra The Low Anthem på scenen.
"Husk vi spiller i morgen - for vi glemmer det muligvis selv", har McCauley fået formanet os kort forinden, og man tror ham sgu næsten. God stil, simpelthen.
Følg Deer Tick
tryk på hjertet
Følg Tønder Festival 2012 tryk på hjertet
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.