John Lee Hookers arvtager udsender endnu et hitlistealbum med blues af bedste skuffe

Han er noget nær et ikon, den 57-årige, amerikanske bluesmusiker Robert Cray. Han har fem Grammy Awards, 15 hitlistealbum, tusinder af udsolgte koncerter og 12 millioner solgte album bag sig og er et levende bevis på, at bluesmusikere bliver bedre med alderen. Han viser sig således – med Nothin But Love – både som sanger, guitarist og bandleder at være en modnet, værdig arvtager efter et koryfæ som John Lee Hooker (som han i øvrigt har spillet med).

Nothin But Love – Robert Crays 16. studiealbum – er et aldeles medrivende album: blues præget af livserfaring, spilleglæde og kunstnerisk autenticitet og tyngde. Nothin But Love er et album, der har alt det, der skal til for at blive endnu et hitlistealbum. Især numrene Great Big Old House, I'm Done Cryin' og (Won't Be) Coming Home har det, der skal til for at udødeliggøre albummet som helhed. De kombinerer det musikalsk tilgængelige med det tekstuelt komplekse. De rummer den forførerisk kraft og kombinerer – rent kunstnerisk – det retrospektive med det fremadrettede. Og dét med største selvfølgelighed.