Anmeldelse / Live / Mandag d. 03-09-2012 kl. 08:05

Lady Gaga
Parken,
søndag d. 2. september 2012

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr
Foto: Picture Group

GAFFA		3 stjerner
Læserne		3,64 stjerner i snit (efter 11 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Moder-monstret bragte fandenivoldskhed og teenage-kærlighed til byen

Da GAFFA ikke måtte tage billeder til koncerten, bringer vi her billeder fra Lady Gagas koncert i Sofia, Bulgarien 14. august 2012

Søndag aften ramte fænomenet Lady Gaga Parken med et brag der strakte sig over alt fra hårde clubbeats til lommefilosofi, stram og kæmpe produktion og ro til at tale med og møde sine fans. Alt sammen pakket ind i et utal af kostumer, stemnings- og sceneskift og en uhøjtidelig atmosfære.

Enhjørninger, latex, kødkjoler og glimmer
Lady Gaga har indviet alle interesserede i sit univers som svæver et sted mellem fantasi og virkelighed, og er fyldt med modsætninger og skæve twists. Det er dramatisk og det er dragende. Det er overdrevet og ekstatisk og samtidig befriende fordomsfrit. Aftenens show var det samme. Det var et miks af alt det som Ladyen trods sin relativt korte tid i spottens varme lys allerede er så kendt for - og hun gav de mange hungrede fans lidt af det hele igennem de knap 2,5 timer showet varede.

Den gennemgående kulisse var en enorm middelalderborg, med rigelige trapper, "hemmelige gange", tårnværelser, fangerum – det hele, og foran scenen var der noget der mindede om en voldgrav, som i denne opsætning var blevet forvandlet en catwalk, hvor Gaga med dansere kunne vandre rundt, mens der i midten stod en lille heldig skare af publikummer der bogstaveligt talt var havnet midt i det hele.

Et så stort setup kræver et ditto hold, og som med så mange af disse spektakulære koncert-shows kræver det en stram koreografi for at få det til at fungere, og det leder faktisk til et af aftenens fineste elementer: friheden. For selv om alt utvivlsomt var planlagt i detaljen, så føltes det sjovt nok hverken stift eller tamt. Både dansere og Ladyen selv var glade og fulde af overskud, og det smittede af på publikum.

" I am because you created me"
Den anden af aftenens rigtig gode elementer var (eller er) Lady Gagas talent. Ikke nok med at hun har overskud og energi til at danse og feste fra start til slut, men hun har virkelig noget at have succesen i – den dame kan synge! Om det så er som hoppende clubdronning som i "Love Game", dansende popdronning som i "Bad Romance", dukkelignende som i "Bloody Mary" eller intimt og klaverspillende som i "Hair", så sang hun igennem, og det holdt.

Bevares – det var tydeligt at der var meget på track, og desværre var også alt hvad der hed kor lagt ind der, men når hun sang – så gjorde hun det godt, især i første ekstranummer, hvor hun imponerede med en ny version af radiohittet "Edge of Glory". Der var masser af variationer og lækre vokalting der viste hvad hun kan, og så var det nærmest charmerende at man kunne høre hun rent faktisk blev forpustet af at danse og løbe. Det fik det til at virke … rigtigt.

Noget der til gengæld ikke fik det til at virke hverken sandt eller rigtigt var historien om at hun kom fra planeten Goat. At hun var skabt for at spionere menneskeracen. At hun hverken er en mand eller kvinde, men et væsen. Hvorfor det var nødvendigt med en sådan tillægshistorie var ikke helt til at forstå, for sceneshowet og de mange små historier der var indlagt gjorde mere end rigeligt. De mange klichéer om at være fri, de lommefilosofiske budskaber der gik lige i teenagefansenes hjerte, de konstante religiøse undertoner og de alt andet end underspillede seksuelle toner gjorde mere end rigeligt for at markere det twistede univers. Der hvor fantasi og virkelighed smelter sammen og efterlader plads til selv de mest mærkelige ideer.

De bedste gaver gav pote
Med mere end 10 kostumeskift fik publikum således lov at opleve Ladyen både som sofistikeret diva og det totalt modsatte, men det betød desværre at flowet i koncerten ikke kom til at fungere, for selv om hun var hurtig, så er det mange skift på kort tid, og de kom altid lige når muskken havde virket allerbedst på publikum, så man kan kun forestille sig en fest der var blevet hvis der havde været bare halvt så mange skift.

En anden ting der bremsede det hele var hendes "show and tell"-session hvor hun sad forrest på scenen og kiggede på noget af alt det der blev kastet op til hende, og inviterede dem med de bedste gaver backstage. På den ene side et sjovt og charmerende lille indslag der viste en ikke-koreograferet version af sangerinden, på den anden side føltes det alt for langt – og især da hun igen i ekstranummeret udvalgte to (stortudende) fans, kammede det over.

Ikke desto mindre var det rart at se denne side af sangerinden, der ganske roligt iklædte sig både diademer, bh'er og tøj – som hun vel at mærke beholdt på under de næste par sange. En vaskeægte Princess Die blev udvalgt på sit diadem og tofarvede hår, og denne unge fan hulkede sig igennem nummeret siddende på skødet af Lady Gaga mens hun sad ved klaveret. Og ja – det var præcis ligeså skørt som det lyder.

Talentet større end showet
Denne aften var stor for Lady Gagas mange trofaste og unge fans. Rigtig stor. De græd til og hos hende, de dansede, de sang og nød det til fulde. De følte sig som noget særligt med hendes mange kommentarer til og om Danmark. Går man lige et nøk væk fra den ultimative fan, så var koncerten måske lidt mindre fantastisk. Det var voldsomt og vulgært, minimalistisk og militant, stort og småt. Det var lidt af det hele og samtidig ikke rigtigt nogen af delene.

Gaga har utvivlsomt skabt et fænomen og et image der vil gå over i historien. Hun har skrevet nogle popsange der rykker, uanset om man kan lide dem eller ej, og hun er en dygtig entertainer og en talentfuld sanger og musiker. Men denne tour handler mere om en totaloplevelse end om en koncertoplevelse, og det er ærgerligt, for hun er måske i virkeligheden et af de få popikoner der har både format og live-talent til at hive en regulær koncert hjem. Men det handlede meget mere om alt det der var udenom – den store produktion vandt over musikken. "I am everything you love, I am everything you hate" konstaterede hun på et tidspunkt, og det var nok det tætteste på en reel sandhed hun kom denne aften.