Gonzo Morales
Gonzotown: Prologue - The End of Morales
Egen Udgivelse |
Udkom 5. september 2012 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Særegen dansk debut mellem metal og apokalyptisk westernmytologi
"Hvad helvede er dette?!", tager man sig i at tænke både umiddelbart før og efter, debutalbummet fra danske Gonzo Morales er røget i apparatet. Well, denne signatur er kun blevet marginalt klogere, men iler ikke desto mindre med (en del af) svaret: Morales er et alias for Kristian Gaarskjær og venner, og er samtidig protagonisten på en på godt og ondt ret usædvanlig konceptplade om en amnesiramt hovedpersons deroute i den fiktive lokalitet Gonzotown. Teksterne viser sikkerhed på det engelske sprog, mens musikken er en professionelt udført, men også knap så ophidsende slags nu-metal leveret af fem makkere med hver deres eget personlige Morales-pseudonym.
Linier som "I've gathered you all here today to show you ways to desecrate / My life, my blood, my fate, all I did ever create" lægger stilen, og selvom det muligvis er et tilfælde, synes der at være et vist slægtskab med sidste års ligeledes konceptuelle album "Guttertown" fra amerikanske Hank 3, som i lighed med nærværende album følger en hovedperson på eksistentiel glatis i mareridstagtig, opdigtet by. Og skal man man være lidt ubehagelig, kan man tilføje, at der i begge tilfælde er tale om plader, hvor idéen er større end den faktiske oplevelse af at lytte til musikken.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.