Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Setting Son
Before I Eat My Eyes & Ears

Bad Afro Records | Udkom 8. oktober 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Flot lille treer fra det københavnske syrerockprojekt

København har – tro det eller lad være – sin helt egen psykedeliske undergrund, gående fra åbenbare anakronismer til hvad man kunne kalde originalt genbrug; stilsikker videreførelse af et foreliggende formsprog. I sidstnævnte ende af skalaen finder vi Sebastian T. W. Kristiansen, som med usvækket inspiration fra sentressernes psykedeliske rock og et hold kolleger fra blandt andet Emma Acs & the Inbred Family og Death Valley Sleepers nu udgiver sit tredje album.

Med er således såvel Acs selv i en fremtrædende vokal rolle og den allestedsnærværende guitarist Adam Olsson, og det er vanskeligt ikke at drage paralleller til The Inbred Familys fornemme debut Champagne fra 2011. I det regnestykke mangler Acs' umiddelbart iørefaldende sange og naivistiske charme på det aktuelle album: til gengæld kan Before I Eat My Eyes & Ears så siges at være så meget desto mere konsekvent udsyret og musikalsk ambitiøs, lige fra Terrible Towns stemning af et dårligt trip over eminent æteriske Death Breath til LSD-inficerede og Farfisadrevne kærlighedssange som Best of Me og Throwaway.

Med sine blot 32 minutter og ti numre er albummet på én gang tight og udflippet, og med sine repetitive figurer og konsekvent rundtossede lydunivers kan det bestemt ikke afvises, at nogle vil finde pladen decideret enerverende. For os, som rent faktisk holder af denne type nichepræget rockmusik, fås det til gengæld ikke meget bedre herhjemme anno 2012. 

 

Følg The Setting Son tryk på hjertet

The Setting Son: Spring Of Hate
18-04-2009 (anmeldelse)
The Setting Son: The Setting Son
17-07-2007 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.