The Setting Son
Before I Eat My Eyes & Ears
Bad Afro Records |
Udkom 8. oktober 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Flot lille treer fra det københavnske syrerockprojekt
København har – tro det eller lad være – sin helt egen psykedeliske undergrund, gående fra åbenbare anakronismer til hvad man kunne kalde originalt genbrug; stilsikker videreførelse af et foreliggende formsprog. I sidstnævnte ende af skalaen finder vi Sebastian T. W. Kristiansen, som med usvækket inspiration fra sentressernes psykedeliske rock og et hold kolleger fra blandt andet Emma Acs & the Inbred Family og Death Valley Sleepers nu udgiver sit tredje album.
Med er således såvel Acs selv i en fremtrædende vokal rolle og den allestedsnærværende guitarist Adam Olsson, og det er vanskeligt ikke at drage paralleller til The Inbred Familys fornemme debut Champagne fra 2011. I det regnestykke mangler Acs' umiddelbart iørefaldende sange og naivistiske charme på det aktuelle album: til gengæld kan Before I Eat My Eyes & Ears så siges at være så meget desto mere konsekvent udsyret og musikalsk ambitiøs, lige fra Terrible Towns stemning af et dårligt trip over eminent æteriske Death Breath til LSD-inficerede og Farfisadrevne kærlighedssange som Best of Me og Throwaway.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.