Te med eddike i Salon Hall

Min kære læser, De sidder nok allerede i vinterhaven, lytter til Schuberts Lieder, læser Oscar Wilde, eller, i et forsøg på at følge med tiden, Baudrillard. Eller måske ligger der en støvet sag af Bertram Schulz om Ottheinrich von der Pfalz på bordet og venter, venter, ligesom De selv, på vintertungsindets snarlige komme. Intet her i tilværelsen kunne forekomme Dem mere fjernt end røvguitar og ungdommeligt svedige beats. Da har De, med Martin Halls If Power Asks Why, fundet rette selskab.

Her er tale om det, man nok bedst kan kalde for en stribe Lieder af mere eller mindre dekadent karakter, med Hall som ankermand, men mezzosopran Andrea Pellegrini og pianist Tanja Zapolski ved roret. Læg hertil diverse andre musikanter fra de Hallske saloner, en solid neoklassisk inspiration og tekster om døde heste, selvdestruktion og Schopenhauer. Lyder det som en søgt excentrisk omgang? Måske.

Albummets store styrke er, i disse ører, ikke desto mindre dets absolutte tilgængelighed. Nok er det hverken røvguitar eller svedige beats – så langtfra – men her er tale om fremragende melodisk materiale og glimrende arrangementer. Nej, der er ikke mange, og slet ikke herhjemme, der i disse tider kaster sig ud i musikalske udfoldelser som disse, men dette her er vellykket fra ende til anden. Så er man ej kræsen, så er der ingen undskyldning!