Anmeldelse / Live / Torsdag d. 06-09-2012 kl. 08:12

Under Byen vs. Sidse Carstens
Atlas, Aarhus,
onsdag d. 5. september 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Rasmus BS Hansen - www.terranaut.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Spændende og anderledes møde mellem stemningsfuld film og smådyster musik

Det var ikke en traditionel koncert, det var en koncertinstallation, Under Byen og filminstruktøren Sidse Carstens havde sat op tirsdag aften på Atlas som en del af Aarhus Festuge. De har gjort det tidligere i Under Byens nuværende hjemby København, men nu var projektet rykket til gruppens gamle hjemstavn.

Gruppens i dag fem medlemmer stod bag et gennemsigtigt lærred, hvorpå der blev vist film, og Sidse Carstens' levende billeder og konturerne af musikerne på scenen smeltede dermed sammen, på samme måde som musikken og filmen spillede sammen.

Under Byen er i dag uden trommeslager, og lineuppen var dermed Morten Svenstrup på cello og slagtøj, Nils Gröndahl på violin og elektronik, Anders Stochholm på guitar, keyboard, slagtøj og elektronisk tromme, Sara Saxild på bas og kor og Henriette Sennenvaldt på sang. De fem musikere fremstod som i en tåge bag lærredet, og musikalsk var Under Byen også lettere gådefulde med nogle temmelig omarrangerede versioner af deres sange. Den støjende guitar og den pumpende bas fyldte kraftigt i lydbilledet, og Henriette Sennenvaldts vokal var lettere forvrænget og hendes billedrige tekster dermed endnu sværere at opfatte end vanligt. Kun når Sara Saxild bakkede op på kor, kunne man nogenlunde høre, hvad der blev sunget.

Nils Gröndahl rodede meget af tiden med knitrende elektronik, mens Morten Svenstrup ofte betjente en xylofon. Strygerne havde til gengæld en mindre fremtrædende rolle end vanligt, men af og til faldt Svenstrup og Gröndahl dog ind med enten smukt vemodige eller mere spændingsfyldte og dramatiske passager på cello og violin som en afveksling fra det bastunge udtryk. Trommerne var ofte fraværende, men til tider betjente Anders Stochholm en elektronisk tromme. Andre gang blev trommelyden afviklet fra en rytmeboks.

Røg i køkkenet

Det musikalske udtryk fremstod generelt mere dystert end tidligere fra Under Byen, og man skulle lige vænne sig til den temmelig utilnærmelige attitude fra scenen. Til gengæld passede musikken godt til de stemningsfulde levende billeder, hvor vi i første omgang skulle ud at køre stærkt i en storby og gennem et havnemiljø – både forlæns og baglæns – og senere blandt andet så en kvinde blive sminket i nærbilleder, ligesom vi flere gange mødte en halvnøgen mand med en imponerende fjerbeklædning på hovedet.

Billedsiden skiftede for hvert nyt nummer, og koncertens højdepunkt var sangen "Alt Er Tabt", hvor man på filmen så en kvinde først tilberede en middag og dernæst demonstrativt smadre sit køkken – som i øvrigt var lavet af pap. Her kunne man for alvor tale om, at sang og det visuelle gik op i en højere enhed – alt var tydeligvis tabt for kvinden på filmen. 

De enkelte numre gled overvejende over i hinanden uden pauser imellem, og ingen blandt publikum fandt på at klappe, før arrangementet var helt slut. Så var der til gengæld også et stort bifald til både band og instruktøren, som blev trukket med op på scenen.

Koncertinstallationen var et forfriskende og anderledes bud på Under Byens særegne musik og på koncertfænomenet i det hele taget. Koncerter med lærred på bagtæppet er set før mange gange, men der sker noget nyt, når man trækker filmen helt frem på scenen. Musikalsk set foretrækker jeg dog Under Byen, når de er bare marginalt mere imødekommende rent musikalsk set. De lyriske passager, som tidligere også blev frembragt af det nu fraværende klaver, var nedtonet voldsomt til fordel for noget, der nærmede sig støjrock. Omvendt kan man ikke beskylde Under Byen for ikke at udvikle sig, og de er stadig mere interessante end mange andre danske orkestre. Det skal blive spændende at se deres næste træk – med eller uden film.