Anmeldelse / CD

Bob Dylan
Tempest

Sony Music / Columbia Records | Udkom 11. september 2012

GAFFA		5 stjerner
Læserne		3,74 stjerner i snit (efter 19 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

iTunes Spotify WiMP Music Unltd GAFFA shop

Dylan i lyrisk og melodisk storform på højdramatisk nyt album

Der er brev fra onkel Bob i Amerika hed en af 00'ernes væsentligste danske albumudgivelser, og nu er den gal igen: studiealbum nummer 35 fra 71-årige Dylan er på gaden, og fandeme om han ikke har gjort det igen. Og så alligevel ikke.

Stilistisk lægger Tempest sig i umiddelbar forlængelse af de seneste tre album, hvor rigtigt store sange figurerer side om side med trods alt mindre interessante stykker 12-takters blues. Således også på det aktuelle udspil, hvor indslag som åbneren Duquesne Whistle og Early Roman Kings trods seriøse lyriske guldkorn er mindre end uforglemmelige.

Forskellen på forløberne fra og med Modern Times (2006) er så, at de store sange denne gang ikke bare er store – de er monumentale. Både melodisk og ikke mindst lyrisk bærer Tempest vidnesbyrd om et kreativt overskud, som selv efter Dylans egne standarder er imponerende, når han ruller sig ud i episke pragtstykker som Long and Wasted Years, Scarlet Town, titelnummeret med dets Titanic-allegori og epilogen Roll on John, som væver adskillige Beatles-citater ind i en rørende hyldest til den afdøde åndsfælle.

Her er Dylan nærmest rystende stærk, og selvom det niveau ikke holdes hele vejen igennem, må man da også sige, at Tempest som helhed over tid meget vel kan gå hen og bundfælde sig som det stærkeste Dylan-album i mere end et årti. Jo, Dylan har stadig meget at fortælle os. Eller som han selv siger på sit nye album: "I wear dark glasses to cover my eyes / I've got secrets in 'em I can't disguise".

Følg Bob Dylan tryk på hjertet

Sean Wilentz : Bob Dylan i Amerika
20-02-2013 (anmeldelse)

Dylan udgiver bokssæt i ekstremt lille oplag
28-12-2012 (nyhed)

Dylan kommenterer præsidentvalget
07-11-2012 (nyhed)

Diverse kunstnere: The Ernest Tubb Shows Part 1 & 2
28-10-2012 (anmeldelse)

Tina Dickow er tilbage på toppen
05-10-2012 (nyhed)

34 kommentarer. Tilføj din nedenfor.

Sortering:

1Besvar

Mikkels_far
09-09-12 12:49

Når Gaffa og Treo er enige, så er der måske noget om det.

2Besvar

heavymaskinen
09-09-12 13:06

Stream albummet på iTunes og døm selv :)

Til forskel fra Modern Times har han vist rent faktisk selv skrevet musikken her...
Jeg synes i øvrigt ikke, der er noget galt i at "hugge" folkesange, men kun så længe man er ærlig omkring det.

3Besvar

Mølgaard
09-09-12 13:56

Det er fandme en fed skive.
Har også streamet den på itunes nogle gange.
Glæder mig til vinylen lander i postkassen, så den rigtig kan komme til sin ret.

4Besvar

Dennis Otte
09-09-12 14:33

Det er mig bekendt Dylans studieplade nummer 35. Hvordan Strunk får det til 47 er en gåde, med mindre han medregner the bootlegs series eller andet.. Selv da giver det ikke mening..

5Besvar

Droverz
09-09-12 15:30

Det er Bobs bedste siden Time Out Of Mind. Et sjældent mesterværk.

6Besvar

Hosekraemmeren
09-09-12 17:12

Fantastisk album! Meget mere varieret udtryk end på Modern Times. Tekstmæssigt er han også i sit es på Tempest: især er titelnummeret rigtig succesfuldt. Det minder en om hvor ærgeligt det er, at næsten ingen musikere benytter episke tekster længere. Sangene gror melodimæssigt på mig for hver gennemspilning. I starten var jeg lidt skeptisk når folk udråbte den til hans bedste album siden Oh Mercy - eller Time Out of Mind. Men måske er det ikke helt galt?

7Besvar

kaspergm
10-09-12 09:56

Er selv kun en casual Dylan lytter, jeg var vild med Time Out Of Mind, men blev ikke rigtigt grebet af den ellers meget hypede Love and Theft, og har slet ikke hørt Modern Times. Men kommentarerne her gør mig da interesseret. :)

8Besvar

johnlennon
10-09-12 11:58

Jeg er ikke særlig imponeret. Hans stemme er da til tider nærmest en parodi på sig selv (især når han vil lyde følsom) og så er melodierne bare ikke specielt stærke denne gang. At kalde dette album "et mesterværk," som nogen åbenbart gerne vil - se det forstår jeg simpelthen ikke. Der er da i hvert fald 3 sange, som ikke burde være på pladen og som minder om venstrehåndsarbejde, og de bedre sange er slet ikke godt nok til at gøre op for dette. F.eks. er jeg allerede nu træt af den 15 min lange Titanic sang, der i tekst og indhold er dybt uinteressant. Hvad skal vi med den fortælling?
Roll on John er da i øvrigt en meget sød hyldest til Lennon, men heller ikke mere end det. Teksten her er også en smule skuffende. Hvor er magien og sprogblomsterne blevet af??

9Besvar

alladin
10-09-12 17:42

Sikke noget lort. Keeedeligt. Fatter til min død ikke hvad det er folk ser i ham. Bevares!! Han var fed for 30 år siden, men hold da op for en ørkenvandring siden.

10Besvar

alladin
10-09-12 17:43

Gode tekster er han dog altid garant for. Det skal da lige tilføjes. ;-)

11Besvar

fab4
10-09-12 21:32

Dylans stærkeste periode er helt klart 64-66, også perioden omkring "blod on the tracks", er meget stærk. Han blev så i den grad genfødt med "Oh mercy" og "Time out off mind". Tempest er efter min mening, hans bedste udspil siden de to 90er albums. At Dylan er rockens største og væsenligste solist, er der i min verden ingen tvivl om, at han så har en hyldest sang med på det nye album, til ham John Vinston Lennon, en ikke uvæsentlig del af de største nogensinde. Ja det varmer jo kun mit hjerte.

12Besvar

johnlennon
11-09-12 10:34

#11: Hvis du virkelig skal have Lennons mellemnavn med, så kunne du da godt lige stave det ordentlig:) Det er selvfølgelig med W, da han blev opkaldt efter Winston Churchill.
Oh Mercy er da i øvrigt ikke et 90'er album, eftersom det udkom i 1989, og så har de to albums da intet med hinanden at gøre?

13Besvar

Bodybuilder
11-09-12 14:34

Gammel musik for gamle mennesker.

18Besvar

arne schiøtt
12-09-12 08:51

#13: Næhh det er god musik, for elskere af høj musikalsk og lyrisk kvalitet!
Men i en tid hvor mange foretrækker Chatou-rævepis frem for Amarone, sukkerfyldt lys chokolade frem for god mørk chokolade, Nescafe frem for god stempelkande,fedtfyldte nakkekoteletter frem for Engelsk bøf, Pom fritter frem for gode grønsager er det selvklart at mange også foretrækker kønsløs og ligegyldig underholdning frem for Bobs åbenlyse høje kvalitet!
At lytte til hans nye plade, er som at gå en tur i Canadas storslået natur. Så megen autencitet,varme, hyggge og charme, så det gør helt ondt!...På den gode måde!

14Besvar

fab4
11-09-12 15:29

Ja det er da rigtigt at oh mercy udkom i 1989, kom jeg også i tanke om efter jeg havde skrevet det, men der var jo en hvis Daniel Lanois (håber jeg har stavet det rigtigt :-)) ind over begge albums. derfor koblingen mellem de to albums. Og til bodybuilder: du skal nok lære det en dag.

15Besvar

fab4
11-09-12 15:29

16Besvar

drowningman
11-09-12 16:01

Suverænt Bob-album!!

17Besvar

T.E.Larsen
11-09-12 21:35

Jeg synes mange sammenligner den med Modern Times.

Har man glemt hans seneste Together Through Life?

19Besvar

arne schiøtt
12-09-12 09:17

Interessant at albummet ligger så lavt "stjernemæssigt", men mon ikke nogen saboterer pladens karakter, ved kun at give den en stjerne?

20Besvar

Stereotype
12-09-12 09:55

#17 Ja det er interessant. Måske er det fordi at Modern Times var et klart stærkere værk end TTL (imo.), og derfor er den standard Tempest vejs op imod?

23Besvar

arne schiøtt
12-09-12 13:14

#20: Du har ret i at Modern Times er et stærkere album end TTL. Eller måske i virkeligheden "blot" et anderledes album i det både Modern Times og Time Out Of Mine mere virker som konceptalbun i modsætning til TTL, som virker mere som et spontant rock´n´roll-album i fem-stjernes klassen!

21Besvar

Hosekraemmeren
12-09-12 11:33

#8 - Jeg mener faktisk at "Tempest" har rigtig meget at sige os andet end at være et stort episk værk. For det første indskriver den sig jo i en lang apokalyptisk Dylan-tradition for syndflodsreferencer: A hard rain's a-gonna fall som det bedste eksempel herpå. Når Dylan også nævner at pladens oprindelige idé var et mere religiøst orienteret album tror jeg ikke det er for søgt at læse teksten allegorisk: katastrofen der sluger alle, rige som fattige, ligeligt. Dylan inddrager da også "The Book of Revelation": i mine øjne kan der ikke være nogen tvivl om dommedagsreferencerne.

Nu har Dylan jo lagt meget vægt på ikke at tænke Shakespeares svanesang ind i albummet: men det tror jeg ikke man skal tage for gode varer. Titanic-ulykken indebar jo ingen storm. Derimod begynder "The Tempest" med Prospero der igangsætter en storm, der ødelægger de rejsendes skib. Tekstens titel kan altså kun forstås i kraft af Shakespeare-stykket.Men hvad der skal ligge heri er jeg ikke sikker på endnu. Sikkert er det dog at der er mere i sangen end man umiddelbart ser. :)

22Besvar

Troldrosen
12-09-12 12:48

fed skive, dejligt med gode tekster, også rart med de to numre hvor Bob Dylan synger uden at bruge nasalerne, han har jo også en god stemme når den bruges almindeligt - forstår ikke de gamle mavesure anmeldere i BT og Ekstrabladet, som fortiden helst skal nedgøre alt , lyt dog igen og prøv at være i positivt mood når I lytter og ikke gå til anmelderbordet efter et surt redaktionsmøde.

24Besvar

Svendj
12-09-12 13:22

Jeg må indrømme, at jeg altid har synes at Bob Dylan synger så rædselsfuldt, at det er svært at forholde sig til, om han skriver gode sang eller ej.
Der var en der skrev, at han faktisk havde en god stemme på denne plade, så jeg gav et par af numrene en chance, men man skal vist være meget positivt indstillet på forhånd, for at kunne kalde det en god stemme, så det bliver heller ikke denne gang.

25Besvar

arne schiøtt
12-09-12 14:23

#24: Du gør den fejl at du ikke ser han stemme som et instrument, som passer perfekt ind i den type musik som Bob laver. Nogen siger at de godt kan lide Bob´s musik men ikke hans stemme. Det svarer til at man siger at man godt kan lide Hendrix, blot en anden spiller guitar, eller at man godt kan lide Miles Davis, bare han lader være med at spille trompet!
At lytte til Dylans stemme minder om at kigge ind i en hyggelig brændeovn, men der findes jo stadig folk som foretrækker at glo på en radiator, fremfor ind i en brændeovn!

26Besvar

Svendj
12-09-12 15:08

#25: Jeg mener nu egentlig ikke, at jeg gør nogen fejl ved ikke at kunne lide Bob Dylans stemme. Jeg kan bare ikke lide hans stemme. Jeg har heller aldrig tænkt på, at han kunne sammenlignes med en brændeovn. Jeg tænker måske mere skærebrænder?

27Besvar

arne schiøtt
12-09-12 15:53

#26: Ha ha..God værkstedshumor! Nej det er ikke en fejl, når man ikke kan lide hans stemme. Fejlen er at man ikke ser stemmen i den rette kontext, nemlig som en del af musikken og ikke som et isoleret fænomen! Der er ingen tvivl om at Johnny fra Kandis teknisk set, synger bedre end Dylan, hvilket viser at mens en grovkornet stemme kan skabe stor kunst kan en god stemme skabe det modsatte!

28Besvar

Svendj
12-09-12 16:57

Jeg kan godt lide f.eks. Tom Waits og Captain Beefheart (meget bedre end Johnny fra Kandis), så det er ikke fordi jeg går efter et skønsangsideal. Bob Dylan har bare sådan en vrængende, ud-af-næsen, amerikansk-sprog-når-det-er-værst måde at synge på, som jeg har svært ved ikke at opfatte som et isoleret fænomen, fordi jeg synes det lyder så rædsomt. Men nok om det. SÅ er der heldigvis så meget andet, jeg kan lytte til.

29Besvar

arne schiøtt
12-09-12 19:30

#28: Kære Svendj, dyb respekt for din holdning. Sjovt at du lige netop kan lide de to kunstnere i det jeg faktisk ville bruge dem som et eks. på at mangel på skønsang ikke er nogen hindring for at lave mesterværker. Jeg har selv alt med netop Tom Waits og den gode Captain! Må jeg i øvrigt anbefale Lars Movin´s bog om Captain Beefheart (forlaget Bebop). En unik beretning om en mand som på mange områder er lige så skør, som hans musik er genial!

30Besvar

arne schiøtt
12-09-12 19:47

#28: Må jeg lige tilføje at jeg heller ikke betragter al musik fra Dylan, som genial. F. eks. er der et par numre på den nye plade som virker lidt gumpetunge for mig. Ud af de ca. 68 min er der således "kun" 55 min. som jeg er vild med!

31Besvar

rammy1980
13-09-12 12:03

Simpelthen et helt mesterligt album! Hvor bliver musikverdenen dog bare et trist sted når legender som Bob Dylan, Tom Waits og Neil Young en dag forlader os.

32Besvar

arne schiøtt
13-09-12 14:40

#31: Ja, de fleste af vores musikaske helte er opppe i årene, og som min gamle far sagde: "Det er farligt at blive gammel, man risikerer at dø af det".
Det bliver da forstemmende at vågne op til en radio-avis, som forkynder at Dylan,Young,Cohen,Richard/jagger,Springsteen,Stewart o.s.v. er døde. Vi har fået en lille forsmag da vi hørte om Lennons, Cash´s og George Harrisons død!
Det eneste vi kan "glæde" os over er, at de efterlader en legendarisk arv i for af musik. Måske er det, det som gør dem til legender?

33Besvar

keeponrockin
15-09-12 14:54

Rigtig, rigtig godt album synes jeg, her efter første gennemlytning.
Roll on John, og Tempest, er bare fantastiske!

34Besvar

JP
22-10-12 22:59

http://timheidecker.com/post/31684124433/tempest-bonus-track-long-black-dress#disqus_thread

Log ind for at kommentere.