Bob Dylan
Tempest
Sony Music / Columbia Records |
Udkom 11. september 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
3,74 stjerner i snit (efter 19 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dylan i lyrisk og melodisk storform på højdramatisk nyt album
Der er brev fra onkel Bob i Amerika hed en af 00'ernes væsentligste danske albumudgivelser, og nu er den gal igen: studiealbum nummer 35 fra 71-årige Dylan er på gaden, og fandeme om han ikke har gjort det igen. Og så alligevel ikke.
Stilistisk lægger Tempest sig i umiddelbar forlængelse af de seneste tre album, hvor rigtigt store sange figurerer side om side med trods alt mindre interessante stykker 12-takters blues. Således også på det aktuelle udspil, hvor indslag som åbneren Duquesne Whistle og Early Roman Kings trods seriøse lyriske guldkorn er mindre end uforglemmelige.
Forskellen på forløberne fra og med Modern Times (2006) er så, at de store sange denne gang ikke bare er store – de er monumentale. Både melodisk og ikke mindst lyrisk bærer Tempest vidnesbyrd om et kreativt overskud, som selv efter Dylans egne standarder er imponerende, når han ruller sig ud i episke pragtstykker som Long and Wasted Years, Scarlet Town, titelnummeret med dets Titanic-allegori og epilogen Roll on John, som væver adskillige Beatles-citater ind i en rørende hyldest til den afdøde åndsfælle.
Her er Dylan nærmest rystende stærk, og selvom det niveau ikke holdes hele vejen igennem, må man da også sige, at Tempest som helhed over tid meget vel kan gå hen og bundfælde sig som det stærkeste Dylan-album i mere end et årti. Jo, Dylan har stadig meget at fortælle os. Eller som han selv siger på sit nye album: "I wear dark glasses to cover my eyes / I've got secrets in 'em I can't disguise".













09-09-12 12:49
09-09-12 13:06
Til forskel fra Modern Times har han vist rent faktisk selv skrevet musikken her...
Jeg synes i øvrigt ikke, der er noget galt i at "hugge" folkesange, men kun så længe man er ærlig omkring det.
09-09-12 13:56
Har også streamet den på itunes nogle gange.
Glæder mig til vinylen lander i postkassen, så den rigtig kan komme til sin ret.
09-09-12 14:33
09-09-12 15:30
09-09-12 17:12
10-09-12 09:56
10-09-12 11:58
Roll on John er da i øvrigt en meget sød hyldest til Lennon, men heller ikke mere end det. Teksten her er også en smule skuffende. Hvor er magien og sprogblomsterne blevet af??
10-09-12 17:42
10-09-12 17:43
10-09-12 21:32
11-09-12 10:34
Oh Mercy er da i øvrigt ikke et 90'er album, eftersom det udkom i 1989, og så har de to albums da intet med hinanden at gøre?
11-09-12 14:34
12-09-12 08:51
Men i en tid hvor mange foretrækker Chatou-rævepis frem for Amarone, sukkerfyldt lys chokolade frem for god mørk chokolade, Nescafe frem for god stempelkande,fedtfyldte nakkekoteletter frem for Engelsk bøf, Pom fritter frem for gode grønsager er det selvklart at mange også foretrækker kønsløs og ligegyldig underholdning frem for Bobs åbenlyse høje kvalitet!
At lytte til hans nye plade, er som at gå en tur i Canadas storslået natur. Så megen autencitet,varme, hyggge og charme, så det gør helt ondt!...På den gode måde!
11-09-12 15:29
11-09-12 15:29
11-09-12 16:01
11-09-12 21:35
Har man glemt hans seneste Together Through Life?
12-09-12 09:17
12-09-12 09:55
12-09-12 13:14
12-09-12 11:33
Nu har Dylan jo lagt meget vægt på ikke at tænke Shakespeares svanesang ind i albummet: men det tror jeg ikke man skal tage for gode varer. Titanic-ulykken indebar jo ingen storm. Derimod begynder "The Tempest" med Prospero der igangsætter en storm, der ødelægger de rejsendes skib. Tekstens titel kan altså kun forstås i kraft af Shakespeare-stykket.Men hvad der skal ligge heri er jeg ikke sikker på endnu. Sikkert er det dog at der er mere i sangen end man umiddelbart ser. :)
12-09-12 12:48
12-09-12 13:22
Der var en der skrev, at han faktisk havde en god stemme på denne plade, så jeg gav et par af numrene en chance, men man skal vist være meget positivt indstillet på forhånd, for at kunne kalde det en god stemme, så det bliver heller ikke denne gang.
12-09-12 14:23
At lytte til Dylans stemme minder om at kigge ind i en hyggelig brændeovn, men der findes jo stadig folk som foretrækker at glo på en radiator, fremfor ind i en brændeovn!
12-09-12 15:08
12-09-12 15:53
12-09-12 16:57
12-09-12 19:30
12-09-12 19:47
13-09-12 12:03
13-09-12 14:40
Det bliver da forstemmende at vågne op til en radio-avis, som forkynder at Dylan,Young,Cohen,Richard/jagger,Springsteen,Stewart o.s.v. er døde. Vi har fået en lille forsmag da vi hørte om Lennons, Cash´s og George Harrisons død!
Det eneste vi kan "glæde" os over er, at de efterlader en legendarisk arv i for af musik. Måske er det, det som gør dem til legender?
15-09-12 14:54
Roll on John, og Tempest, er bare fantastiske!
22-10-12 22:59
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.