Det storladne, Björk- og Tori Amos-inspirerede tegner fortsat Natasha Khans betagende stil

Det var helstøbt nydelse, da britisk-pakistanske Natasha Khan aka. Bat For Lashes udgav Two Suns i 2009. Med udtalt inspiration fra Björk, tydelige links til Tori Amos og ståen på skuldrende af Kate Bush beviste hun på gåsehudsfremkaldende vis, at hun evner et patosfyldt og stemningsfyldt univers, der er få forundt. Særligt kærlighedsoden Daniel og den fængende Pearls Dream var spektakulære.

Det niveau når hun ikke på The Haunted Man, om end der endnu engang er tale om et velproduceret, velstøbt værk, der arbejder videre med flere af de samme virkemidler og inspirationskilder. Stadig yderst avantgarde, dog mindre elektropoppet, og mere storladent højt til loftet og til tider strygersuppleret.

De lyriske passager er som altid smukke og åbne for fortolkninger. Derudover bør Laura fremhæves for sin Tori Amos-ømhed, Winter Fields for sit storladne violinakkompagnement og The Haunted Man for sin bombastiske, spændendende udvikling. Sidstnævnte som Natasha Khan selv har fremhævet som albummets mørke yderpol til den ene side. Den anden er den lyse åbner Lillies.