Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Avishai Cohen with Nitai Hershkovits
Duende

Blue Note Records / EMI Music | Udkom 7. september 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Criss Cross fra israelsk/amerikansk jazzduo, som tilfører musikken ny harmonik

Israelsk/amerikanske Avishai Cohen er ikke bare en eminent jazzbassist, han er også en meget innovativ jazzkomponist, der tilfører musikken som sådan en ny harmonik. Hvad kilderne til interessen for den nye harmonik er, kan en udenforstående kun gisne om, men måske har Avishai Cohen en interesse for både jødisk musiktradition og moderne jazz. I hvert fald baner han med sine kompositioner – der tager afsæt i de to genrer – nye veje i musikken.

Det er dét, der er så fascinerende ved Avishai Cohens musik. Den rummer nogle atypiske klangflader, noget narrativt, en form for sjæl – noget duende slet og ret. Tag nogle numre som Four Verses / Continuation og Soof, og du – kære læser – vil forstå, hvad jeg mener. Numrene emmer på én gang af klassisk kammermusik, moderne duojazz og ny kompositionsmusik med israelske aner.

Det fascinerende ved det nye Cohen-album – set i forhold til alle hans tidligere album – er, at Duende er et duo-album, hvorpå Avishai Cohen spiller kontrabas, og israelske Nitai Hershkovits spiller klaver. Det er med andre ord et instrumentalt enkelt set-up, men alligevel – i kraft af kompositioner og spilleteknik – et album med en dybde, duende.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.