Så blev de alligevel rigtig voksne – seriøse og stålsatte rocktoner

Tredje album fra The Floor is Made of Lava viser dem i et endnu mere tilbageskuende humør end tidligere. Tobias Kippenbergs stemme er stadig et fremragende rustent våben i front, og hans tre kumpaner er vanligt velspillende også i deres nye, mere seriøse miner, uden særlig mange kække dæknavne tilbage.

Party of Friends har et rent Thin Lizzy-guitarriff og samme type grandiose omkvæd, som fyldte godt på sidste skive.

Place in the Sun er ligeledes klassisk rocket, men ligger noget tungere i lydbilledet, faktisk grænsende til det gumpetunge for et band, der plejer at hoppe over de lavere musikalske gear. Tempo har til gengæld God Save Henri og aggressiv punkenergi, som kun en ode til vores prinsegemal kan havde det.

Lost in the Woods har allerede huseret en rum tid, men holder med sit dovne drive, næsten Crowded House-agtige popklang og melankolske tekst om at se tilbage på barndommens frygtløshed. Den efterfølgende On the Ropes (Out of Line) er ligeledes ret poppet, med en legesyg bas- og guitargang, der råber på radioairplay, i hvert fald frem til 1½ minut før slut, hvor der går lige lovlig klagesang i den.

Around Here er mørk og ildevarslende i både musik og tekst, der dystert cirkler om small town-lukkethed: "Come on in, and mind your own business / Remember where you were from".

Forever, Again and Then Some er et hæderligt stykke americana-kærlighed, inden der går 80'er-rock i 2 x Make It Here.

Den enkle I'm A Man lukker et album, der lever i kraft af sin enkle og oprigtige stil, selvom man savner den fræk- og friskhed, der engang kendetegnede The Lava.