Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Demo-cd / Mandag d. 01-10-2012 kl. 08:00

Balloons&Bells
Herbie EP

http://soundcloud.com/balloon-bells | Udkom 3. oktober 2012
Anmeldt af Hansen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Dybt og dubbet, men hvor skal man så hen med det?

Et elektronisk solo-projekt fra Næstved, der primært trækker på den dubbede minimale lyd, som Basic Channel pionerede, og som der siden hen er blevet udgivet tusindvis af. Mikkel Vadsager kan sagtens lave et track, strukturere det og mikse det, selvom han af og til falder i Ableton-presetfælden, men det kunne være værre. Jeg ville nok vælge en mindre skarp hi-hat, også for at få percussionen til at glide mere i den støvede helhed, som resten udgør så flot.

Og det er da også dér, at man finder kimen til noget ret nyt: Mikkel er sine steder kun få skridt fra ting som Theo Parrish. Hvis han kan tage det en tak længere, rammer han en virkelig smuk symbiose af mørk dub og den helt dybe soul-fyldte house. Hans vokaler fungerer overraskende fint, og både akkorder og lyd er der. Hvis beatet og bassen også lander perfekt, sker der ting her. Hvis det altså er dét, han vil. Han kan også flyde det mere ud, bruge længere tid på opbygningerne og nærme sig mere ambiente ting som Pub. Det er også godt, men måske ikke nær så interessant og nyt som det andet.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.