Drømmeagtig elektronisk soul-triphop

Brittiske Jessie Ware har i længere tid sunget back-up for diverse andre kunstnere, og bedst som hun var ved at give op på solokarrieren, stryger hun til tops på de brittiske hitlister med sit anmelderroste debutalbum.

Jeg er dog ikke så imponeret over hendes vokale præstationer. Hun synger udmærket. Hun har nævnt Sade som et af sine forbilleder, og der kommer hendes stemme klart til kort.

Produktionerne og satsningen på følelsesladede melodramatiske slow-tempo-kærlighedssange er til gengæld både interessant og giver Jessie en form for kant i den store mængde af nye kunstnere, som vælter frem. Det er da soul, men r&b ville jeg ikke kalde det. Det elektroniske lydbillede dominerer langt mere musikken, og jeg ville hellere betegne det som triphop eller eventuelt stille dubstep. Brugen af de syntetiske trommer gør, at lyden minder om noget fra firserne. Det hele er dog hørt bedre fra mange andre navne gennem tiderne.

Som helhed er albummet og Jessie Ware ikke på niveau med den hype, der er pisket op omkring hende. Det mest interessante nummer på albummet er Running, og det øvrige når ikke bemærkelsesværdige højder.