Anmeldelse / Live / Lørdag d. 15-09-2012 kl. 12:56

Diverse kunstnere
Teaterkoncert Mozart, Aarhus Teater (repremiere),
fredag d. 14. september 2012

Anmeldt af Lisa Amtoft Jensen
Foto: Jan Jul

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Mozarts musik transformeret til ugenkendelighed

Det lyder som noget af et projekt at skulle lave Mozarts klassiske værker om til pop- og rocksange, men det er ikke desto mindre det, som Nikolaj Cederholm og Jens og Peter Hellemann har forsøgt at gøre i Teaterkoncert Mozart, der fredag havde repremiere på Aarhus Teater.

Med udgangspunkt i Wolfgang Amadeus Mozarts værker, heriblandt "Tryllefløjten", "Don Giovanni" og "Eine Kleine Nachtmusik", er der til forestillingen – som første gang blev opført på Betty Nansen teatret sidste år – skrevet 30 nye sange med nye engelsksprogede sangtekster i et forsøg på at gøre de klassiske værker til "pop- og rocksymfonier."

Et hav af stilarter

Teaterkoncerten har ikke nogen decideret handling, og springer direkte fra sang til sang, mens musikstilen konstant skifter. Vi bliver budt indenfor til flerstemmig sang, der måske ikke ligger så langt fra Mozarts original, men som hurtigt brydes op af en tromme sammen med et par andre instrumenter, der ligger langt fra den klassiske sfære.

Symfoniorkesteret er skiftet ud med instrumenter som kontrabas, banjo, saxofon og sitar, og i løbet af teaterkoncerten flirter musikken med blandt andet jazz, country, blues, reggae, r&b, pompøs rock, calypso og musicalgenren. Det bliver indimellem til en lidt mærkelig fusion, men samtidig er den brede vifte af stilarter også med til at vise, at Mozarts melodier og harmonier er universelle nok til at indramme alverdens musikgenrer.

De fleste af Mozarts værker er lavet om til ugenkendelighed, og det fungerer ofte rigtig godt med de nye musikalske udtryk, der nogle gange virker som noget nyt og ukendt, mens de andre gange bærer en særlig Mozart-stemning over sig i den nye stilart.

En gang imellem virker de nye versioner dog alligevel en smule som parodier, når nogle af Mozarts allermest kendte melodistumper bliver brugt, f.eks. i en nu metal-udgave sidst i stykket. Heldigvis var det storslåede sceneshow med til at opveje disse øjeblikke.

Gennemgående fugletema

De engelske sangtekster, som den amerikanske sangskriver Neill Cardinal Furio har stået for, er gennemstrømmet af temaer som krig, ateisme og narcissisme og er også flere steder præget af humor, hvilket harmonerer godt med Mozarts univers.

Et tema som er gennemgående i teaterkoncerten er fugletemaet, som kan findes både i tekstuniverset og i scenografien med blandt andet flyvende måger og fuglebure. Første gang vi hører Nattens Dronnings tema fra operaen "Tryllefløjten", bliver det leveret af et fuglekor, der underbygges af afrikanske rytmer, og senere møder vi karakteren fuglefængeren fra "Tryllefløjten", som er en mand klædt ud som en fugl.

Vand er et andet genkommende tema. I det meste af første akt drypper det konstant fra loftet, og senere tager nogle af de medvirkende sig et par ture i et badekar. Andre bliver overhældt med vand fra en balje, der pludselig kommer ind på scenen eller får hældt vand over sig ovenfra.

På scenen er de seks skuespillere og seks musikere klædt i ekstraordinære kostumer, som både rummer noget futuristisk i sig og 1700-tallets rokoko-stil. Kostumerne ændrer sig på scenen for publikums øjne, hvor de medvirkende bliver transformeret først fra almindeligt tøj til rokoko-stilen med hvidmalede ansigter for til sidst at blive til maskerede vanskabninger hen imod slutningen.

Sceneshowet er til tider ret fantastisk at se på, og skuespillerne leverer indimellem virkelig stærke vokalpræstationer. Især Claus Hempler med hans mørke vokal, og skuespillerinden Rikke Bilde.

"Teaterkoncert Mozart" er generelt et flot show, der gør et kvalificeret forsøg på at gøre Mozarts værker up-to-date ved hjælp af en bred vifte af rytmiske genrer, hvor nogle virker bedre end andre. Især har teksterne til forestillingens sange interessante vinkler på Mozarts dramatiske musik. Og måske er sminken og de pompøse kostumer fra Mozarts levetid ikke så langt igen fra nutidens pop- og rockstjerner.