Supertramp
Live in Paris '79
Eagle Rock Entertainment / Playground Music |
Udkom 18. september 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Progpop à la carte på fin årgangsoptagelse
Med bandnavnet in mente forekommer det kun passende med en teatralsk intro, hvor vi følger Charlie Chaplin gennem byernes by til Pavillon de Paris en aften i november '79 og altså to år efter stumfilmstjernens død. Her står Roger Hodgson og kompagni på scenen i tiden omkring det store kommercielle gennembrud med Breakfast in America, som var det bedst sælgende album overhovedet i '79.
Der er da også klare melodiske kvaliteter og overbevisende arrangementer hos gruppen her ved halvfjerdsernes udgang, hvor progrocken har veget plads til fordel for en folkpop med Rick Davies og Hodgsons distinkte vokaler i front. At de så også er så distinkte, at de indimellem i den højeste ende af registeret nærmer sig det enerverende, er en anden sag.
Man kan da heller ikke sige andet, end at der er tale om en ganske flot koncertfilm af en gruppe fanget på et afgørende tidspunkt i karrieren ved afslutningen af den otte måneder lange Breakfast in America-turné. Og titelnummeret – det holder såmænd stadig; også i denne pariser-udgave, hvor vi i tilgift får fem såkaldte bonustracks udover det 17 sange lange, regulære sæt.








18-09-12 14:44
og for mig holder deres musik 100% stadig idag. Har PARIS på
dobbeltvinyl og glæder mig til endelig at få billeder på den :-)
Hvad med en genforening...?
23-09-12 09:37
Jeg har som "Rush" denne på 2LP vinyl, fra dengang den udkom i cirka 1982, senere købte jeg den også på 2CD da den kom remastered. En klassiker, med en drømme setlsite med alle favoritnumrene.
Dog: "Give A Little Bit" og "Child Of Vision" som heldigvis er med på DVD'en var i sin tid udeladt på LP udgaven, vel nok pga tidsmangel, en LP havde sine tidsegrænsninger. Disse 2 numre er helt fantastiske, rart endeligt at høre dem live på denne DVD!!
Og omvendt: Til gengæld har 2CDen fra dengang, flere numre som ikke er med på denne nye DVD.
Det er derfor et must for enhver Supertramp fan både at anskaffe DVDen og 2CDen, hvis altså man ønsker at lytte til flest mulige numre fra denne geniale tidsperiode, deres koncerter i Paris: "Breakfast In America Tour".
Vedr en genforening med begge de originale forsangere Roger Hodgson og Rick Davies, ja det kunne være helt helt fantastisk. Men jeg tvivler på at Roger Hodgson, som jo kører sin egen solo karriere (med flere fantastiske albums), ønsker at genoplive Supertramp.
Jeg så Roger Hodgson live i Falkoner salen sidste år. En helt helt fantastisk oplevelse som skammeligt blev forbigået i tavshed af Gaffa.
Den mand er genial, han har skrevet de fleste klassikere i Supertramp, hans koncert havde fortjent en anmeldelse.
Men hvor er det godt at "Paris 79" er udkommet, tør vi håbe på at flere koncerter dugger op på DVD, eksempelvis en af de store stadion koncerter fra deres tour i 1983?
Det er min drøm at sådan en DVD nu også kommer frem i lyset. Måske?
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.