Melodisk vellyd i trygge omgivelser

De dubstep'ede filter-skrigende bas-synthesizere har for alvor fået tag i mainstream elektronisk musik. På introen Superliminal har Joel Zimmerman indlejret idealet i et pumpende shuffletech-beat. Det er simpelt, uprætentiøst og antyder en genremodenhed, som også resten af albummet sveder af.

The Veldt er albummets radiovenlige single med den ukendte Chris James på legende autotune-vokal. Men diamanten ligger gemt i midten: Den sprøde melodilinje på Closer fyldes med lange pauser. Halvvejs inde i stilheden dukker en underskov af synthflader op, afbalancerede, hemmelige og stadig evigt udviklende og bevægelige. Melodien overtages af kæmpemæssige dance-stabs, som får White Sensation-festerne til at lyde som en mobil i en bus, indtil beatet droppes i en veldefineret sekstendedels-shuffle og en bund af vellyd.

Der opfindes ingen dybe tallerkener, men de anrettes pænt, minimalt, indimellem overdådigt og frækt og med sans for, at klassisk formgivning bør udforskes, inden den udfordres.