Jo tak, vi fornemmer skam mørket!

Om ikke andet må man lade sig imponere af den arbejdsomhed, der har kendetegnet århusianske Illdisposed, siden de udgav 1-800 Vindication i 2004. Efterfølgende har bandet som minimum udgivet et album hvert andet år. Sense The Darkness er som forgængeren There Is A Light (But It's Not For Me) først og fremmest et par gode håndfulde dødsmetalnumre, hvor der ikke levnes plads til de store svinkeærinder. Illdisposed laver kompakte numre, hvor der er fokus på bandets kerneydelser: solidt riffarbejde og afstraffende rytmer.

I modsætning til forgængeren er Sense The Darkness støvsuget for keyboards og samples. Det er samtidig et af bandets tungeste og mest grooveorienterede til dato. Det er sange som Time To Dominate og Never Compromise gode eksempler på. Albumhøjdepunktet kommer i form af Stop Running, der har et ondsindet riff parret med et afvekslende arrangement og Bo Sommers kommanderende snerren. Sense The Darkness er et no nonsense dødsmetal-album, der burde tilfredsstille yndere af genren.