Anmeldelse / Live / Lørdag d. 22-09-2012 kl. 01:49

Mick Harvey
Lille Vega, København,
fredag d. 21. september 2012

Anmeldt af Espen Strunk
Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Idiosynkratisk sæt med en særegen guitarist og sangskriver

Det handler ikke så meget om afskeden som om aftrykkene. Om erindringens sælsomme anatomi, fortæller den 54-årige australske guitarist og i stigende grad også sangskriver Mick Harvey i en diskret placeret sofa på et hotel på Vesterbro fredag eftermiddag. Han taler om sit seneste album "Sketches from the Book of the Dead", som også er anledningen til at han er i København.

For selvom pladen faktisk udkom i foråret 2011, har han kun haft tid til at promovere det fine album ved enkeltstående koncerter, al den stund at han har været travlt optaget af en opvarmningstjans for veninden P.J. Harvey, med hvem han i øvrigt deler en stor interesse for første verdenskrig.

Ind i spotlyset

Med afskeden efter 30 års tro tjeneste i Nick Cave & the Bad Seeds og The Birthday Party endnu før det er Harvey samtidig vendt tilbage til de små scener, og i aften er ingen undtagelse. Denne signatur havde faktisk næsten glemt, hvilket fint og som navnet antyder dejligt diminutivt spillested, Lille Vega er.

Ligesom da Jarvis Cocker i sin tid stak hovedet ud gennem fortæppet i samme lokale og delte gulerødder og chokolade ud til publikum fordi lydprøven trak ud en aften i 2009, er seancen i aften uformel, og ingen tager tilsyneladende notits, da den sortklædte Harvey slentrer omkring på scenen og bringer diverse småting på plads, allerede inden opvarmningsnavnet går på,

Det er dog først lidt i ti, at trioen er klar til at indlede et relativt kort, idiosynkratisk, men aldrig mindre end interessant sæt, hvor Harvey flankeres af kontrabassisten Rosie Westbrook og den tilpas excentrisk udseende og ditto spillende J. P Shiloh, som i en vis forstand komplementerer Harvey på samme måde som sidstnævnte har gjort det for Nick Cave gennem tre årtier.

Særegen sangskrivning 

Det bliver en opvisning i Harveys faktisk temmelig solide og særegne sangskrivning, hvor ikke mindst nogle af de mere episke tekster fra hans musikalske Dødebog står ganske stærkt, side om side med nogle af de fremragende fortolkninger af andres forlæg fra 2005-albummet "One Man's Treasure". Tidligt i sættet rager balladen om faderens ven Jay Givens op, sammen med "October Boy"s hilsen til den nyligt afdøde Birthday Party-kollega Rowland S. Howard.

Trods sangenes karakter af poetiske refleksioner over de aftryk, en række afdøde omkring sangskriveren har efterladt, er vi imidlertid ikke bare vidne til en midaldrende musiker, som ser sig tilbage. Og selvom den tiltider fræsende og andre steder køligt krystallinske signaturguitarlyd fra The Bad Seeds er hørbar i Harveys spil, er han som sangskriver væsentligt anderledes end sin gamle makker Cave – og det selvom de jævnaldrende barndomsvenner begge har en fod i både punk og amerikansk folkemusik.

Mellem stole

Folkfundamentet er udpræget i mange af sangene, men ikke én gang tyr Harvey til en akustisk guitar i aften, selvom flere mange af sangene faktisk indbyder til det, og variationen kunne have klædt helhedsindtrykket. Og skal man være skarp kan man da også i en vis forstand sige, at aftenens koncert sætter sig mellem flere forskellige stole: den regulære støjrock slippes kun løs i enkelte og meget inciterende passager, og potentialet for at folde sangene ud som mørk og manende folk forløses også kun delvist.

Man kan dog også bare vælge at værdsætte seancen for hvad den er: en mere interessant end uafrystelig koncertoplevelse, hvor en egensindig og begavet sangskriver og guitarist har foretaget en række tværsnit ned i tabet. Og gjort det i en række glimrende tekster, som netop kan få den opmærksomhed de fortjener på et lille spillested, hvor antallet af irritationsmomenter og forstyrrende faktorer er tilsvarende mindre. Det var ikke en stor koncert på Vega i aften. Men det var en god koncert.