Rap, pop eller ... rock? Et rodet album fra en stærk rapper

USO tidligere kendt som U$O. Er forandringen et varsel om endnu en historie om en rapper, der er blevet voksen og nu skal rappe om det? Nej. Med rapperens egne ord skyldes det at han: "... ville finde kærlighed, pengene stod i vejen … Musikken er det eneste, som holder mig, derfor staver jeg mit navn uden dollartegn", som han rapper i det storladne og lidt eftertænksomme åbningsnummer Den Store Scene. Og det er måske et meget godt billede på albummet, der rummer et twist af mange ting. Både storladne (pop)ballader, onde beats, autotune, og rock?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at USO er en talentfuld og interessant rapper. Især er hans evne til at speedrappe imponerende, og det gør han en del på dette album. Han har en evne til at fange lytteren med sin intense vokal - uanset om den er blød og nærmest kælen, eller om den er skarp og stram. Tempoet er tilpasset stemningen, og det får det til at virke velovervejet og gennemarbejdet. Samtidig er han også en ganske habil sanger, hvilket han også får luftet ved flere lejligheder.

Men med det sagt, så fremstår albummet imidertid ret rodet i sin musikalitet og genreblandinger, og USOs ellers rå og cool lyd drukner desværre alt for ofte i strygere, vokaleffekter eller noget helt tredje. Det er som om de mange musikalske elementer og idéer ikke helt er blevet tilpasset USO, og det efterlader følelsen af, at musikken og vokalen har været to sideløbende projekter, der endnu ikke helt er gået op i en højere enhed. Og det er ærgerligt, for USO er supercool – også uden alle de mange filtre og lag.