Anmeldelse / Live / Søndag d. 23-09-2012 kl. 19:26

Kristian Leth og Folkeklubben
VoxHall, Aarhus,
lørdag d. 22. september 2012

Anmeldt af Morten Ebert Larsen
Foto: Peter Christiansen, http://www.PeterBC.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		2,00 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Multikunstneren og bandet forvandlede soloplade til rockkoncert

Forsangeren for Folkeklubben gav prøver på ny fremragende ep ****

Lørdag aften på VoxHall skulle forsangeren for den forholdsvis nye danske gruppe Folkeklubben spille op til dans inden aftenens hovednavn Kristian Leth. Og lad mig sige det med det samme. Det gjorde han særdeles godt. Kjartan Arngrim, som er forsangerens borgerlige navn, gav os omkring en halv times optræden, hvor han viste musikalsk variation – selvom han udelukkende spillede på guitar, og et enkelt nummer med mundharmonika som bonus.

Han lagde ud med fortælle, at de andre bandmedlemmer var blevet indlagt på psykiatrisk hospital, så det var derfor, han kom alene. Hele koncerten igennem var han meget snakkende, og det løsnede op. Også for publikum, som gradvist blev flere og flere. Kjartan Arngrim åbnede med en sang, som ikke er med på gruppens nye ep, "Popsang". Vi fik "Vesterbro Revisited", en dejlig frisk start på de 30 minutter. Arngrim har en charmerende, drenget stemme, og det lød rigtig fedt krydret med det aggressive spil på den akustiske guitar.

Opsang
I løbet af den halve time fik vi serveret syv numre, og det var helt igennem en god oplevelse. Javist, nogle af teksterne er lidt banale, men set over en bred kam er de altså ikke så tossede endda. Aftenens højdepunkt kom, da Kjartan Arngrim proklamerede, at "hvis de andre bandmedlemmer så det her, ville de dø af grin". Her greb han så mundharmonikaen, for "han havde en drøm om at stå og lege Bob Dylan". Han gav os "En... To" fra ep'en i en afdæmpet og meget smuk udgave, og det aggressive spil på guitaren blev afløst af fingerspil. Fremragende.

Aftenens sidste nummer var en opsang, som det blev kaldt fra scenen. Den nye ep hedder "Popsang", og i det navn indgår også ordet "opsang". Sangen var "Fedterøv", en sang med masser af humor. Et eksempel: "Du går i byen med 11 kroner/kommer hjem med de ti/en hjemløs spørger efter de ti/du griner kun hånligt af ham/melder hus forbi – fedterøv". Humor på højt plan, men også mere end det. Koncerten sluttede lige så godt som den startede, og jeg kan slet ikke vente til at skulle høre Folkeklubben med band. Det var jo "kun" solo – og en rigtig, rigtig god oplevelse.



Multikunstneren og bandet forvandlede soloplade til rockkoncert *****

Aftenens hovednavn på VoxHall var multikunstneren Kristian Leth, der sammen med et yderst veloplagt og velspillende band skulle forsøge at puste liv i sangene fra hans soloalbum, "Hjemad", som udkom tidligere på året. Sangene på albummet er gennemgående musikalsk og tekstmæssigt meget stærke, og live fik de lige tilsat de ti gram ekstra. De cirka 70 mennesker, som var til stede, var vidner til noget, der faktisk mindede om en rockkoncert. Koncerten varede lidt under en time, men publikum fik i den grad noget for pengene

Masser af guitar
Fra start af markerede Kristian Leth sig med en ekstremt stærk vokal, som sad lige i skabet. Stort set alle sangene fra albummet var langt mere energifyldte end på albummet. Uden nogen større introduktion blev der sat gang i "Hvor går du hen?", som på albummet er en ret stille sag. Det var den absolut ikke live, og tilsat en mur af guitar, både af Kristian Leth og af den anden guitarist Lasse Boman, lød det hele mere friskt. Bandet sprudlede, og også Nikolaj Busk på klaver gav prøver på sin kunnen. Især i Neil Youngs udødelige klassiker, "Helpless", som Kristian Leth har omskrevet til sin egen med titlen "De Glemte". Kvalitetsmæssigt nærmer den sig ikke Neil Youngs udgave, men den indeholder stadig interessante aspekter.

Stof til eftertanke
At Kristian Leth er en fremragende tekstforfatter, kan der ikke herske tvivl om. "Ingenting", som kom tidligt i koncerten, er et glimrende eksempel på dette med de indledende strofer: "Det er svært at være dyb/hvis man ikke tør kigge ned/det tog mig 30 år/at lære at være vred". Det her er tekster, som leverer stof til eftertanke og samtidig bliver fremført med en inderlighed og passion – og stemmen må endnu engang fremhæves. Ja, så nærmer vi os altså noget rigtig godt.

Leth skiftede lidt mellem akustisk og elektrisk guitar og fik da også givet prøver på sin kunnen på den seksstrengede. Kun et nummer fremførte Leth uden guitar. En fabelagtig udgave af "Forårssolen", som jeg faktisk mener er et af de svageste numre på albummet, men her fremstod helt anderledes og langt mere kraftfuld.

Masser af variation og stærk afslutning
Vi fik hele albummet serveret samt førnævnte "De Glemte", som ikke kom med på albummet. Hele koncerten var præget af variation i sangene, hvilket gjorde det hele endnu mere levende. Før aftenens sidste nummer meddelte Kristian Leth, at nu var der kun én sang tilbage. "Vi har kun en blues-jammer, og den kan jeg ikke stå inde for", sagde han med et glimt i øjet. Og det var ærgerligt. Vi kan kun bede til, at han får lavet en opfølger, for liveoplevelsen af hans første dansksprogede album var ganske suveræn. Kristian Leth og bandet sluttede af med en medrivende udgave af "Hjemad Igen" og et ønske om, at de snart kunne komme igen. Det ønske er hermed gengældt.