Late Night Venture befinder sig i kredsløb om en planet, hvor postrock og indierock er forenelige størrelser

Den flittigt turnerende københavnske kvintet, der gemmer sig bag navnet Late Night Venture, er klar med deres andet album, hvor musikken har taget en tungere og betydeligt mere postrocket drejning.

Pioneers Of Spaceflight er med sine ti numre opdelt i halvdelen instrumentale og den resterende halvdel med vokal. Det er udpræget postrockede dyder, selvom der er en fremdrift, som går igen fra en mere højtravende indierock – for eksempel Mew-karakteren i Houses, hvor storladen komposition og vokal når dynamiske klimakser. Instrumenterne er dog overordnet de klare stemmer i numrene, hvor en insisterende og ofte vuggende bas samt en forholdsvis simpel rytmisk opbygning udgør det lydlige fundament. Glitterpony er et tiltrængt pusterum af den instrumentale slags, hvor guitarens små figurer har fået plads, og trommerne blidt kæler for øregangene.

00'ernes postrock-æra a la Expolsions In the Sky har imidlertid gjort, at de mere udtalte postrockede indslag hurtigt kommer til at fremstå en smule fortærskede og monotone på trods af ganske fin musikalsk udførelse, hvor de vokale foreneligheder fremstår som kvintettens force.