Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Box

Merle Haggard
The Troubadour

Bear Family Records | Udkom 28. september 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Glemt guld fra countryens mestersangskriver

"Det er min plan over de næste tre-fire år at lave, hvad der engang vil blive kendt som det bedste, når det handler om Merle Haggard", udtalte countryens mestersangskriver tilbage i '77. En optimistisk udmelding efter allerede at have udgivet album som Sing Me Back Home og Mama Tried (begge fra '68), kan man roligt sige. Uanset at man således kan diskutere, om dette vitterligt skulle være The Hags allerbedste, er nærværende dokumentation af Haggards oversete år på MCA fra 1976-81 dog ikke mindre end monumental.

Vi får en kunstner på toppen af sit spil: en mand, som kender sine virkemidler og ikke er bange for at bruge dem, og man kommer uvægerligt til at tænke på kollegaen Presley i samme periode. Inkluderet her er da også netop Haggards My Farewell to Elvis fra '77; hertil kommer så et livesæt fra '80 foruden de solide udspil Serving 190 Proof (1979), Back to the Barrooms (1980) og endelig Haggards gospeltonede hyldest til sin moder, Songs for the Mama That Tried fra 1981. 

Der sættes trumf på en med en flot hardcoverbog med excellent fotomateriale, duetten med Clint Eastwood Barroom Buddies fra filmen Bronco Billy og flere uudgivne tracks. Herunder titelnummeret, som åbner hele herligheden med linjerne: "Rhinestone guitarcases, honky tonks and army bases / tryin' to keep my name up there in lights / learning chords and guitar rhythm, singing blues and living with 'em". Tja, hvad mere er der egentlig at sige?  

 

Følg Merle Haggard tryk på hjertet

Merle Haggard: Working in Tennesse
02-10-2011 (anmeldelse)
Merle Haggard: Roots Volume 1
31-10-2001 (anmeldelse)
Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Lyder spændende men undrer mig over prisen på kr. 850,- for fire CD´plader,
i følge Imusic.dk

Log ind for at kommentere.