Anmeldelse / Live / Fredag d. 28-09-2012 kl. 09:36

Fun.
Store Vega, København,
torsdag d. 27. september 2012

Anmeldt af Henrik Tuxen
Foto: Kristoffer Amlani Ulbak

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stærk vokal og smittende energi

Hvis Fun. er et "one-hit-wonder", så var det ikke sivet ind hos det tætpakkede og særdeles entusiastiske publikum i Store Vega torsdag aften. Allerede fra første skæring, "Carry On" fra bandets andet og aktuelle album "Some Nights", blev den amerikanske trio, der live tæller seks personer, mødt med et bragende bifald. Men måske har bandet allerede vokset sig fri af skaren af artister der karrieren igennem hænger på en skæring alene. Godt nok har "We Are Young" etableret sig i en særlig kategori og er blandt andet gået nummer 1 i USA og England, men titelnummeret på det aktuelle album ligger lunt i baghjulet og fik som aftenens eneste ekstranummer et bragende og fortjent bifald og blev lidt af et klimaks på en kort, medrivende og intens affære, hvor de gæve amerikanere foldede deres både alternative og meget poppede sange ud i fuldt flor.

Entertainer med stemme
Forsanger Nate Ruess' kraftige, lyse og gennemtrængende vokal var i primær fokus på så at sige alle de kun 13 skæringer, det blev til i Vega denne aften. En stemme med en bemærkelsesværdig rækkevide, ofte oppe i det helt høje register, uden på noget tidspunkt at gå i falset. Ud over at synge igennem fra start til slut, og på mange måder være den bærende akse i showet, viste Ruess sig som lidt af en showmand, der tilkendegav overbevisende entusiasme omkring at befinde sig i København og ikke mindst på Vega, som endnu en gang fremstod som et spillested i international topklasse. Bedre musikalske rammer findes nærmest ikke.

Store armbevægelser
Vokalen var et naturligt centrum aftenen igennem, og ikke kun forsangerens. Fun. er ofte blevet beskrevet som en alternativ arvtager af det symfonisk inspirerede poporkester Electric Light Orchestra og legendariske Queen, to artister der begge havde deres storhedstid i 70'erne. Specielt sidstnævnte kunne høres på Vega, særligt i de ofte komplekse korarrangementer – turnémusiker Emilie Moore har en fantastisk stemme – og i flere af de mange fine og ofte afdæmpede klaverpassager, som multi-instrumentalisten Andrew Dost leverede. Når så Ruess stemte i, og man lukkede øjnene et øjeblik, var det lige før, man kunne se salig Freddie Mercury sidde ved klaveret foran sig.

Den kor- og orkesterprægede side af bandet klinger lidt af folkemusik og flower power, men der er ingen tvivl om, at Fun. grundlæggende er et popband, og uden at være mainstream-kommercielle på samme måde, har de noget af Maroon 5's ubesværede lethed over sig. Instrumenteringen er imponerende, lydene og effekterne er meget definerede, tydelige og klare, men rent rytmisk er Fun. ikke specielt spændende. De arbejder meget med staccato-anslag og  bombastiske elementer, der i passager kan føles noget tunge. Så har de et meget drenget udtryk, uden de store hår på brystet, hvilket fremstod ret tydeligt i aftenens eneste covernummer, Stones klassikeren "You Can't Always Get What You Want", hvor forskellen til Jaggers upolerede street cred var til at få øje på.

Sjov ungdom
Ikke alle sange holder samme niveau og Ruess' stemme fylder i perioder næsten for meget. Men koncerten, der primært bestod af sange fra "Some Nights" foruden fire skæringer fra debuten, var grundlæggende medrivende, imponerende og gennemført – og meget tæt på et hak opad i tabellen – og levede fint op til både signaturmelodien og bandnavnet. "We Are Young" sang Ruess, og det var vi – i hvert fald langt de fleste af os – og det var faktisk en rigtig sjov aften, hvor nok ikke mange gik skuffede hjem trods den begrænsede spilletid.