Anmeldelse / Live / Søndag d. 30-09-2012 kl. 00:49

Reptile Youth
Pumpehuset, København,
fredag d. 28. september 2012

Anmeldt af Simon Nathanael
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

For det meste er jeg svag. Men i aften har jeg besluttet at være stærk.

– Alting fuck'ede op. Det var bindegalt. Det var megafedt.

Esben Valløe (bas) står i merchandise-boden og forklarer, hvordan et strømsvigt på scenen midt i "Heart Blood Beat" måske var det bedste, der kunne ske på det tidspunkt i koncerten. En time tidligere står han på scenen og damper af koncentration midt i nummerets pumpende bas-riff under Mads Damsgaards stålfaste vokal, da instrumenter og monitorer pludselig står af. Stilhed. Snakke-volumen tager til, og publikum kigger lidt på hinanden, hviner, venter, mens bandet sender pokerfjæs-øjne mod lydmanden. Men lyden er død.

At stå af i Roskilde

– Er der nogen af jer, der har prøvet at have sex?

Damsgaard har opmærksomheden igen og har fundet en mikrofon, der virker.

– Kender I udtrykket "at stå af i Roskilde"? Vi skal lige ha' strøm på scenen!

Publikum tager imod med latter, klapsalver og skrål – og smil! Ikke en eneste sur mine eller buh-lyd. Ikke en eneste person vender sig og går i baren eller rygeren. Den fyldte sal forbliver fyldt og overraskende hyggelig, mens teknikere vimser rundt og forsøger at reparere deres fejltilslutninger. Efter fem minutter er der igen styr på teknikken.

Af sted mod himlen

Tilbage til merchandise-boden. Efter jeg har talt med Esben og gennemløbet episoden i tankerne, står det pludselig klart, hvorfor det var det bedste, der kunne ske på det tidspunkt: Numrene har bygget oven på hinanden siden begyndelsen, det næste mere energisk, mere positivt og mere smadret end det foregående – fra den monotone skriger "Dead End" til Beatles-tributen "Morning Sun" og americana-møder-Ghostbusters-hittet "Black Swan Born White" – mens et tilsvarende momentum vokser ud af publikums begejstring, lag efter lag som etape-afbrændt brændstof før en raketaffyring. Hele herligheden kulminerer i "Heart Blood Beat"s karakteristiske synth-guitar-bas-riff, som sender raketten af sted mod stratosfæren.

Hemmeligheden? Identifikation

Vi ved alle sammen, at vi er ved at opleve noget stort, og ekstasen lyser ud af samtlige publikumsansigter og spejles i reptilungerne på scenen – og så sker det: teknisk fejl. Stilhed. Men en overraskende afspændt og hyggelig, forvirret, men svedende og taknemmelig stilhed, som accepteres med positivt afventende frisind. Og det var netop Valløes pointe: Det, der i første sekund føles som en antiklimatisk katastrofe, blev et symbol på fællesskabsmæssig lykkefølelse; en teknisk uforudsigelighed, der stod tilbage som et testamente på publikums hengivenhed til et indie-band, som på scenen er omfavnende og udadvendt i hele sit væsen. Og det selvom teksterne også handler om depression og menneskelig svaghed.

– For det meste er jeg svag. Men i aften har jeg besluttet at være stærk.

Damsgaards kommentar klinger videre selv efter showet er slut. En poetisk selverkendelse, som vidner om, at Reptile Youth opbygger livesæt, som de har opbygget deres karriere: som hele mennesker. Dem kan vi identificere os med. Derfor gider vi at blive ved med at se og høre på dem, uanset hvad der måtte være af krakelerede omstændigheder. Det er pissegodt.

Reptile Youth spiller på VoxHall i Aarhus 6. oktober. Køb billetter via GAFFA Live.