Anmeldelse / Live / Søndag d. 30-09-2012 kl. 01:11

Diverse kunstnere
Newbees Festival, Studenterhus Aarhus,
fredag d. 28. september 2012

Anmeldt af Lisa Amtoft Jensen
Foto: Simon Skipper Christiansen, http://www.simonskipper.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En blandet skare af nye talenter – med Mathilde Savery som højdepunkt

Igen i år byder Newbees Festival indenfor til to aftener med nye danske kunstnere, som er på vej mod et større gennembrud. Sidste år spillede for eksempel Boho Dancer, Ulige Numre, Asbjørn og Bottled in England. Festivalens første aften bød på blandt andet folk-inspireret musik, countryrock,  soulet singer-songwriting og catchy popmelodier.

Homewrecker***

Der var allerede mange, der var kommet, da det første band Homewrecker gik på scenen med et femmandsband bestående af to guitarer, forsanger på bas, trommer og korsanger/tamburinspiller.

Homewrecker definerer sig selv som folk-rock 'n' roll, men musikken kunne måske nærmere karakteriseres som garagerock med elementer af countryrock. Musikken var meget riff-baseret, og de to elektriske guitarer fyldte meget i lydbilledet, og måske endda for meget: Det hele var meget støjende, uanset hvor man stod i salen, og det var næsten umuligt at høre teksten.

Den bas-spillende frontfigur Jakob viste god indlevelse i musikken, og havde sammen med trommeslageren en virkelig god energi på scenen, mens resten af bandet desværre ikke virkede helt dedikerede nok.

Homewreckers koncert indeholdt gode og velfungerende sange med mindeværdige guitar-riff, men ofte blev musikken lidt for monoton og manglede variation. Den største variation kom, da tamburinspilleren overtog rollen som forsanger. Hun havde en fin, dyb stemme, men et par steder passede stemmen ikke til sangen.

Åbningskoncerten gav dog også publikum lov til at bevæge sig, når Homewrecker indimellem diskede op med mere dansevenlige numre.

Mathilde Savery *****

Den unge singer-songwriter Mathilde Savery trådte fredag aften ind på Stakladens scene og lignede fuldstændig et levn fra 1980'erne. Sangskriveren er for nylig blevet nomineret til en Underground Music Award og optrådte i år på Roskilde Festivals Pavilion Junior-scene.

På Newbees optrådte hun sammen med en ekstra guitarist/bassist i et enkelt setup, der gav plads til Saverys store stemme. I første nummer hører vi allerede, at den unge sangerinde kan rigtig meget med sit instrument – og det fulgte hun op på i resten af koncerten.

Med sin både soulede og rockede sangstil leverede Mathilde Savery både stille ballader og mere uptempo numre med en fantastisk indlevelse, der fik hendes fortællinger i sangene til at fremstå troværdige. Når hun ikke lige lukkede øjnene, så det ud som om historierne passerede forbi øjnene på hende, og hun virkede til at involvere sig enormt følelsesmæssigt i sine sange.

Desværre blev de stille passager i musikken forstyrret af folk i publikum, der snakkede højlydt. Inden Savery spillede sit sidste nummer "I Need Help" forklarede hun – måske også lidt som en kommentar til den højlydte snak – at sangen handlede om det, at nogle mennesker ikke lytter efter hendes sangtekster.

Schultz and Forever****

Den 18-årige sangskriver Jonathan Schultz har for nylig været på inspirationsrejse til Paris, hvor han har færdiggjort fire sange til sin kommende ep. På Newbees Festival kunne han fredag opleves i centrum af et femmandsband.

Som frontfigur havde Schultz både charme og karisma, sammen med en unik stemme, der blev fulgt af en pirat-agtig grimasse, når han sang.

I koncertens første nummer fik Schultz' stemme og en akustisk guitar næsten lov til at stå alene sammen med enkelte detaljer fra blandt andet en violin, og dette fungerede som en smuk introduktion ind i sangskriverens folk-univers. Udtrykket blev imidlertid brudt op, da hele bandet kom på i andet nummer.

Schultz and Forever var bedst i de minimalistiske arrangementer, når sangene havde stemmen og den akustiske guitar i centrum, og blev lidt mere anonyme, når hele orkestret var med. Også selvom bandet bestod af dygtige musikere, og arrangementerne var godt opbyggede. I et af koncertens sidste numre sang hele bandet flerstemmigt, og vokalharmonierne klingede utrolig flot.

Schultz and Forever var bare ikke det perfekte match til det øldrikkende publikum fredag aften klokken 23. Sidste nummer ændrede dog kortvarigt ved dette. Det var klart et af koncertens højdepunkter, hvor alting i bandet fungerede rigtigt sammen, og Schultz and Forever fik positiv opmærksomhed fra en stor del af salen.

The Green Lives ****

Da The Green Lives slog den første akkord an, blev vi præsenteret for en flok glade, syngende drenge, der var 100 procent på fra start til slut med deres folkpop. Bandets fem medlemmer udsendte sammen med musikken solstråler af livsglæde, og forsangeren Mark Christiansen smilede næsten uden afbrydelse over hele femøren. Der var glæde i luften.

Green Lives udgav tidligere i år deres selvbetitlede debut-ep, og det var tydeligt at se, at drengene havde en del fans blandt publikum. Bandet var et godt match til Stakladens festglade publikum, som tog godt imod dem.

Green Lives er et godt sammenspillet band, som består af dygtige musikere, og de lod til virkelig at have gjort noget ud af det for at skabe variation i koncerten. F.eks. overtog gruppens pianist forsangerkasketten i et enkelt nummer, og flere gange blev gæstemusikere inviteret med på scenen i form af tværfløjter, harmonika og messingblæsere.

Det var dejligt at høre, at alle i bandet kunne synge, og flere steder klingede stemmerne utrolig godt sammen og skabte nogle af koncertens højdepunkter.

Green Lives har noget originalt over sig og spillede flere godt sammenskruede popsange med gode melodier, men indimellem blev sangene lidt for kedelige og klichéfyldte, selvom bandet leverede dem til topkarakter.

Dig & Mig ***

Dig & Mig udsendte deres debutalbum "Sommervarmen" tidligere i år og har spillet koncerter på både Spot Festival og Roskilde Festivals Pavilion Junior. De gik tre personer på scenen med den minimalistiske opsætning af guitar, keyboard og mikrofoner og spillede deres dansksprogede, 80'er-inspirerede pop-punk, som en gang imellem minder om noget fra en tyve år gammel børnetime.

Desværre fik koncerten en lidt dårlig start på grund af gentagne tekniske problemer i de første par numre.

Når det hele så kørte fungerede Andrea Aagaards og Kasper Maarbjergs stemmer godt sammen i deres tostemmige sange, men det var ikke helt tilfældet med den distortede, punkede guitar sammen med programmerede beats og 80'er-keys. Det kan godt være, at Dig & Mig har skabt et unikt musikalsk udtryk med denne sammensætning, men både beats og synth-lyde var simpelthen for anstrengende at høre på og ikke altid lige velfungerende.

Så det er heldigt, at Dig & Mig laver gode, catchy popsange, som man ikke skal høre ret mange gange, før man kan synge med. Når gruppen spillede deres radiohits "Skyggerne" og især på "Når jeg stikker af" var der mange i publikum, som hoppede og dansede hæmningsløst.

Stilen og sangenes høje tempo var ganske velegnet til den festlige sammenhæng, og Kasper og Andrea var underholdende og gode værter, men jeg tror, at deres sange som både har gode tekster og syng-med-omkvæd har mere potentiale, end hvad vi hørte til koncerten i Stakladen.

Der var mange, som fredag aften havde valgt at lægge vejen forbi Stakladen for at opleve en blandet skare af nye danske talenter. Lørdag fortsætter Newbees Festival med nye genrer og bliver besøgt af blandt andre Linkoban med elektro grime og Jetsi Kains indiepop.