Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 30-09-2012 kl. 13:48

Burhan G
Koncerthuset, Koncertsalen, København,
lørdag d. 29. september 2012

Anmeldt af Simon Nathanael
Foto: Peter Svendsen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Burhan G’s hits nøgne og nyfortolkede i intim session

Følsomme r&b-ballader blev strippet for beats og præsenteret svøbt i strygerarrangementer, akustisk guitar og kontrabas. På trods af enkelte afstikkere fra en ellers selvsikker performer fik Koncerthusets publikum en intim session i selskab med både Burhan G, Ankerstjerne og Nik og Jay.

 

– Det skal være ægte

"I stedet for dig" er åbneren, som slår tonen an for resten af sættet – både  musikalsk og følelsesmæssigt. Burhan G forklarede, at han med vilje ikke havde forberedt noget at sige mellem sangene, fordi han ønskede, at det hele skulle være ægte.

– Det er virkeligt fedt at få lov at spille sangene, sådan som de oprindeligt er tænkt til at lyde, sagde han.

"Jeg vil ha' dig for mig selv" fortsætter historien om den pige, som er omdrejningspunktet i de fleste af teksterne. Burhan G åbner for alvor op for sin fløjlsbløde vokal, som virker overraskende dynamisk i Koncerthusets akustik i modsætning til lyden på de tæt producerede album. Han får dog først sunget sig varm senere i sættet, og der fornemmes en anelse usikkerhed, eller måske nervøsitet og spændthed, på "Kun dig", som desværre lyder falsk hele vejen igennem.

 

Ankerstjerne giver ny energi

– Er jeg den eneste, der synes, det gav en lidt underlig lyd? Den tager vi lige igen.

Burhan tager kontrollen og sætter strygerensemblet i gang forfra under introen til "Søvnløs". Publikum bakker ham op med klapsalver. Frekvensen af sporadiske "Du' for lækker!"-kommentarer vidner om, at dreng-pige-ratioen bestemt er endt ud til drengenes fordel, og mens det er meget sødt, bliver det hurtigt forstyrrende, når hvert eneste stilhedsmoment afbrydes af en fnisende kærlighedserklæring.             

Ankerstjerne sætter nyt liv i publikums begejstring og leverer tre sange, heriblandt hittet "Nattog", som får samtlige publikummer til at gentage omkvædets "du og jeg, du og jeg, du og jeg" i kor. Under hele koncerten er Burhan G i øvrigt opmærksom på samtlige af publikums asymmetriske placeringer rundt om og oven over scenen i Koncertsalens midte.

 

Endelig rammer han zonen

Intimiteten når sit klimaks, da Burhan G får et klaver ind, sætter sig og spiller det, der bliver aftenens tre bedste sange. I det øjeblik han får hænderne på instrumentet, er det som om, han rammer zonen både i forhold til vokalens pitch og kernen i hans tone. Hele hans vokale potentiale udtømmes i to numre fra hans kommende album, titelsangen "Din for evigt" og den melankolske "Når byen sover", og han opnår et helt specielt nærvær på en kort version af "En sang til dig". Luften sitrer af den intense og ægte kærlighedshistorie, som ifølge ham selv bliver temaet på denne nye plade.

Vokal og orkester bliver sammen i zonen resten af koncerten, hvis højdepunkter bliver en cover-version af Nat King Coles "Smile" med melodi af Charlie Chaplin.

– Det er en sang, jeg altid varmer op med, og som jeg elsker at synge i badet og rundt omkring, forklarer Burhan G.

Han er i fuld kontrol og improviserer en del fraseringer, som viser, hvor smuk, skrøbelig og samtidig enormt sikker hans stemme kan blive på det rette sangmateriale.

 

Entering: Nik og Jay

Flere gange under især den sidste halvdel af koncerten modtager Burhan stående bifald og hvinende begejstring fra publikum, men de bliver alle sammen overgået i encoret: Nik og Jay træder pludselig ind fra sidelinjen og chokerer salen, hvis stolerækker vibrerer i lydtrykket fra publikums modtagelse. "Tættere på himlen" samler op på hele sættets opbygningen, og de tre mænd sammen bliver undervejs for meget for både teenagepiger og deres mødre, som må skjule ansigtet i hænderne og tørre enkelte tårer væk.

Burhan G, performeren, stod i aften på det andet ben som Burhan G, sangskriveren, og lod sine sange fremstå nøgne og nyfortolket af et akustisk orkester. Desværre blev kun omkring halvdelen af sangene opført med samme gennemslagskraft, som de studieproducerede versioner, mens de nye sange, akkompagneret af Burhan G's eget klaverspil, gav hans optræden nye og interessante dimensioner. Sangskriveren kan og bør i dette tilfælde ikke løsrives fra performeren, og sammen giver de et positivt, fuldendt, om end tekstmæssigt endimensionelt pop-udtryk. Han er talentfuld i begge roller, men er mest moden i sidstnævnte.

 

Følg Burhan G tryk på hjertet

Burhan G tager på turné
08-04-2013 (nyhed)
Burhan G: Store Vega - København
15-04-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Smile er skrevet af Charlie Chaplin
0
Smile er skrevet af Charlie Chaplin
0
Smile er skrevet af Michael Jackson :-P
0
"på Kun dig", som desværre lyder falsk hele vejen igennem"

Hmmm... Sig mig engang Peter, var du stiv eller påvirket på anden vis under koncerten???? Altså ligefrem falsk? Under hele nummeret? Kære Peter, det er en ommer, du er hermed busted!:

http://www.youtube.com/watch?v=4xgfXIWhk7U

2
Burhan har ikke en søster, der hedder Burhun.
0
Melodien til "Smile" er komponeret af Charlie Chaplin i 1936. Teksten er først mange år senere - i 1954 - blevet tilføjet af John Turner og Geoffrey Parsons, hvor Nat King Cole indspillede sangen og den blev et stort hit. Nat King Cole har således intet at gøre med hverken tekst eller melodi.

Burhan G's udgave var et cover af Michael Jacksons udgave af sangen.
1
Gad godt have oplevet det.
Materialet er måske nok en tand for sødt til min smag, men ærlig talt - en fuld sal og dette
http://www.youtube.com/watch?v=uiCCOxBy3NA&feature=relmfu
er da ikke til at stå for.

Total triumf!

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Burhan G: Burhan G
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Burhan G: Playground
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Burhan G
Fredag d. 01-11-2013 kl. 21:00
Kulturværftet - Store Scene
Køb billet via GAFFA Live
Annonce