Anmeldelse / Live / Fredag d. 05-10-2012 kl. 08:31

Cold Specks og Marie Fisker
Atlas, Aarhus,
torsdag d. 4. oktober 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Ole Lauritsen, http://www.olelauritsen.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		4,25 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den store stemme satte ild til publikum

Et af årets allerbedste debutalbum, ja, et af de bedste album i 2012 i det hele taget, kommer fra den canadiske, engelsk bosatte sangerinde og sangskriver Al Spx, bedre kendt under aliaset Cold Specks, der nu også fungerer som navnet på de musikere, som omgiver hende. "I Predict A Graceful Expulsion" er et mindre mesterværk med sine afdæmpede, men ekstremt intense sange i spændingsfeltet mellem soul, gospel, blues og folk og Cold Specks' dybe, rå og stærkt følelsesladede stemme i front. Cold Specks gav sin første koncert herhjemme på dette års Roskilde Festival, hvor hun fik fremragende anmeldelser. Undertegnede missede desværre dén koncert og stod derfor klar, da hun vendte tilbage til landet for at besøge Atlas i Aarhus torsdag og Store Vega i København fredag.

Jeg var ikke alene, for Atlas var fyldt med et forventningsfuldt publikum, der tog imod med kraftigt bifald, da Al Spx gik alene ind på scenen, klædt i hvidt og lagde ud med et kort a cappella-nummer. Stemmen var mindst lige så imponerende live som på plade, mørk, massiv og nuancerig som et canadisk efterår og noget af en kontrast til Al Spx' spinkle statur. Herefter kom Spx' musikere ind fra kulisserne, klædt i sort. I første omgang ankom en el-guitarist og en saxofonist, og sammen med Al Spx på el-guitar gik de i gang med "The Mark", der også åbner "I Predict A Graceful Expulsion." Stemmen stod stadig klart i lydbilledet, og man kunne høre hvert ord i de dramatiske, associationsrige tekster oven på Al Spx' enkle, men skarpe guitarfigurer. "He left his mark upon my skin", var sangens åbningslinje, og så var vi klar til at blive sendt rundt i hele følelsesregistret i sangene om tro, tvivl, død, kærlighed og meget mere.

I næste sang, "Blank Maps", blev lineuppet udvidet med en trommeslager og en keyboardspiller, og lydbilledet blev dermed en anelse fyldigere, selvom det stadig var Al Spx, der var det klare midtpunkt. "I am a goddamn believer", sang hun igen og igen, og sammenstillingen af de to modsatrettede ord "goddamn" og "believer" er ligesom albumtitlen et godt billede på de mange kontraster i Cold Specks' musik og tekster. Udtrykket er både melankolsk og opløftende, skønhedsøgende og råt og afdæmpet og sprængfarligt. Et andet eksempel er "Holland", som nok starter lavmælt, men pludselig bryder ud i en sand eksplosion af trommer, bas, guitar og keyboard efter linjen "We are dust and to dust we'll all return."

Kækt covernummer

Inden denne sang havde Cold Specks nuanceret sit udtryk yderligere ved at fremføre en coverversion af temaet fra tv-serien "The Fresh Prince of Bel Air", Will Smiths ungdomsværk, som Al Spx og bandet på elegant vis fik til at fremstå som et upoleret, groovy soulnummer, som Al Spx selv kunne have skrevet, hvis det ikke lige var for den kække tekst. Denne sang kom umiddelbart efter den helt nedtonede og meget smukke "Winter Solstice" med Thomas Greenes vemodige klaver som det primære instrument.

I "When The City Lights Dim" blev besætningen udvidet med en bassist, så der nu var i alt seks musikere på scenen inklusive Al Spx, og her kunne man blandt andet nyde Terry Edwards på dæmpet, men absolut tilstedeværende tenor- og barytonsaxofon som endnu en diskret, men dog markant farve på Cold Specks' musikalske palet.

Det nye nummer "All Flesh Is Grass" var i den mere udadvendte, iørefaldende og næsten poppede afdeling, mens fortolkningen af Swans' "Reeling The Liars In" tydeliggjorde både Swans' og Al Spx' inspiration hos blues- og gospelmusikken. De voldsomme følelser i sangene blev modsvaret af meget beskedne og taknemmelige kommentarer mellem numrene og en enkelt dårlig joke, som alt sammen fungerede fint som kortvarige opblødninger af den meget fortættede stemning, musikken fremmanede. Sættet sluttede med "Steady", der byggede langsomt op mod det dramatiske klimaks, hvor linjen "We have caught fire and the night is ours" blev gentaget igen og igen, så ilden på scenen spredte sig til publikum.

Afslutningen på sættet resulterede i voldsomme klapsalver, og så fik vi Al Spx tilbage på scenen, hvor hun a cappella og efterhånden også uden mikrofon fremførte folkesangen "Old Stepstone" af sine lungers fulde og imponerende kraft, så gåsehuden næsten kunne ses på folk. En aldeles fremragende koncert fra en stemme ud over det sædvanlige og en af årets helt store debutanter, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Næste gang formodentlig på et større spillested end Atlas.

Opvarmning: Marie Fisker ****

Inden Cold Specks gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning med Marie Fisker, der netop har udsendt sit andet album, det fine "So, Hoes & Heroes". Fisker på sang og guitar havde medbragt guitaristen Silas Tinglef og keyboardspilleren og guitaristen Jeppe Brix – sammen også kendt som Howl Baby Howl – og trioen fremførte fem lange og langsomme numre, primært fra det nye album. Marie Fisker har aldrig lagt skjul på, at hun er stor fan af Mazzy Star og denne duos vokalist Hope Sandoval, og det hørtes tydeligt i hendes lavmælte sangforedrag og de næsten sukkende fraseringer, hvor teksterne desværre til tider var lidt svære at opfatte. Musikalsk var der masser af tremolo på de op til tre elektriske guitarer, og billeder af endeløse amerikanske prærielandskaber kørte forbi for det indre blik.

Smuk og stemningsfuld var musikken, men lidt ærgerligt var det, at alle trommer blev udgjort af enten rytmeboks eller samples. Formodentlig en økonomisk disposition, for opvarmningstjanser er sjældent velbetalte, men det havde nu klædt musikken med en rigtig trommeslager. Forhåbentlig kan man opleve en sådan til Marie Fiskers kommende koncerter som hovednavn – koncerter som Marie Fiskers halve time på scenen absolut gav lyst til at opleve.

Cold Specks spiller i Store Vega fredag den 5. oktober. Køb billetter via GAFFA Live.