Christian Hjelm: Radar, Aarhus

Christian Hjelm, Radar, Aarhus

Christian Hjelm: Radar, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Arkivfoto

Når en kunstner, som normalt skriver på engelsk pludselig springer i den anden grøft og laver et dansksproget album – ja, så vil det altid være interessant. Kan kunstneren nu opretholde samme tag på lyrikken? I Christian Hjelms tilfælde må svaret være et klingende ja. Han er til tider nærmest skræmmende god på solodebuten, "Før vi blev lette", der udkom for godt en måned siden. Sangene på albummet skulle han så, sammen med sit band, forsøge at sparke liv i torsdag aften på Radar, hvor der var mødt en talstærk skare op.

Veloplagt og velspillende

Christian Hjelm virkede utrolig veloplagt. Det gjorde bandet også. Som om de virkelig havde glædet sig til det. Forsangeren fik da også fortalt, at det jo kun var anden aften på første tour, så publikum var en slags forsøgsdyr. Ikke at der blev begået nogle brølere. Bandet spillede igennem hele koncerten ualmindelig tight, og virkede kort og godt som nogen, der havde øvet. Det hele var egentlig ret hurtigt overstået. Vi fik lige omkring en times musik, og det var i hvert fald ikke for meget. Altså på den gode måde. Hjelm skiftede mellem at spille elektrisk og akustisk guitar, og det var ikke der, han scorede point. Musikken lægger heller ikke op til vild guitar, og må vel betegnes som god, gedigen pop – med stærke tekster.

Hvad kan den gode Christian Hjelm så, når det ikke er guitarspillet, han udmærker sig ved? Ja, stort set alt andet. Stemmen, som er et af hans kendetegn, er drenget, men alligevel mandig, og samtidig ekstremt kraftfuld. Der var stort set variation igennem hele sættet, dog med lidt stilstand omkring halvvejs, hvor der gik lige lovlig meget poppedreng i den. Det blev så i den grad reddet på målstregen af en formidabel coverversion af Thomas Helmigs "Nu hvor du har brændt mig af", der var så stærk, at den originale version måske lige skulle se sig selv i spejlet.

Den kærlighed, den kærlighed

Titelnummeret fra solodebuten stod også stærkt med guitarist Claus Søgaard på mandolin. Med sig havde Christian Hjelm også Hasse Mydtskov på trommer, Kristian Olsen på keys og Nis Svoldgård, som bakkede op som andenstemme i flere af sangene. Og det er sange, som leverer stof til eftertanke. De er skrevet på dansk, og det gør dem bare meget mere sårbare, men også stærkere i deres udtryk. Et eksempel er sangen "Den som du elsker", hvor Hjelm synger: "Gå i dvale med mig/jeg lover jeg er lavet for dig". Stærk kærlighedstobak. Temaerne virker til at være ret forskellige i teksterne, men der kredses meget om kærligheden.

Også senere på aftenen, hvor der fra scenen blev serveret en medrivende udgave af "Standser lige", hvor et kærestepar foran mig krøb endnu tættere sammen. Med god grund. "Solen er blød og mild/den danser kun for dig/alt det vi ikke kunne sige/det lever kun i mig". Endnu mere stærk kærlighedstobak. Jeg stod ikke og blev rørt, men jeg stod med sådan en glad, rar følelse. En følelse af at være glad for livet. Og det var musikken, der gav mig den.

Efter Helmig-coveret gik der party i den på Radar, og det publikum, som indtil da virkede lidt bovlamme, kom på stikkerne, da bandet satte gang i "Lang vej igen". Der blev klappet så meget, at Hjelm og co. vendte tilbage til scenen til et par ekstranumre. En ballade og en ultimativ festsang. Først "Fri leg", hvor introen minder en smule om "Let it be", og til sidst et sidste budskab fra scenen med "Ha' det herligt", hvor bandet gav den sidste olie, og sluttede med et brag. Christian Hjelm er en mand, som spiller smart pop uden at være popsmart, og koncerten på Radar var ganske enkelt en stor musikalsk oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA